140.000 passagerer uden flyrute

Flyruten mellem Danmarks to største lufthavne i København og Billund har siden den 3. maj været uden betjening. Ruten havde i 2011 i alt 140.000 passagerer. Nu er der snart udsigt til en løsning.

Den 1. november 1964 blev Billund Lufthavn officielt indviet. Lufthavnen bestod dengang af en relativ kort start- og landingbane, en lille platform samt et kontroltårn til flyvelederen. Først i 1966 stod terminalbygningen færdig, og indtil da måtte samtlige passagerer ekspederes gennem LEGO´s hangar i lufthavnen.

Samtidig med åbningen af lufthavnen etablerede SAS indenrigsruten til København. I det første driftsår i 1965 var der 40.400 passagerer på ruten, så behovet havde tydeligt nok været til stede.

Gennem tiden fik indenrigsruten andre operatører. Fra1971 til1995 var Maersk Air inde på ruten i regi af Danair-samarbejdet, mens SAS for en kort bemærkning genoptog ruten fra 2002 til 2005. Sidenefteråret 2005har Cimber Sterling været den eneste operatør på ruten, der i 2011 havde omkring 140.000 passagerer og var i klar tilbagegang.

Fra 1988 og frem til åbningen af Storebæltsforbindelsen i 1997 var der dog årligt 250.000 passagerer på ruten, der i 1996 toppede med 294.007 passagerer.

One-stop via CPH er også attraktivt
Siden Billund Lufthavns kraftige satsning på udenrigstrafikken, har indenrigsruten til København efterhånden fået en ringere betydning, idet der var en del lokaltrafik på ruten. Men stadigvæk var der også et pænt antal transferpassagerer.

”Vores passagerer skal kunne rejse så direkte ud i verden som muligt, for det skaber værdi. ‘One-stop’ løsninger er ogsåfantastiske og specielt på ruten til København vil vigerne tilbydemuligheder for dagsbesøg, ligesom hubbet i CPH generelt også har en værdi. CPH har mange gode forbindelser, som vi også savner i dag,“ siger Billund Lufthavns marketingchef Jesper Klausholm.

I de senere år har Billund Lufthavns ledelse ellers kraftigt nedtonet betydningen af indenrigsruten for lufthavnen og har gang på gang understreget, at passagergrundlaget på ruten kun udgør omkring fem procent af det samlede passagertal.

“Indenrigstrafikken fortsætter den faldende tendens, som har været gældende gennem det seneste år. Indenrigstrafikken udgjorde i marts måned 5,3 % af den samlede trafik. Dette er i god overensstemmelse med lufthavnens mission om at være Vestdanmarks internationale lufthavn,“ hed det såledesi den officielle månedsrapport fra marts måned i år fra lufthavnsledelsen.

Her antydes det, at der nærmest følges en strategisk kurs om at minimere indenrigsrutens betydning på bekostning af øget aktivitet på udenrigsruterne.

Stor betydning for erhvervslivet
Men det nuværende savn af ruten har for mange en noget større betydning, end lufthavnens tal umiddelbart viser. Flere større virksomheder, som CHECK-IN.dk har talt med, udtrykker stor beklagelse over, at der ikke i øjeblikket er indenrigsflyforbindelse fra Billund Lufthavn til hovedstaden.

I løbet af de kommende uger får Billund Lufthavn dog hjælp fra anden side, således at indenrigsbetjeningen vil kunne genoptages.

Det ventes nemlig , at britisk-finske Flybe Nordic i løbet af få dage annoncerer selskabets nye rute fra København til Billund, der angiveligt skulle være klar til etablering i løbet af juni måned. Indtil da må flypassagererne finde andre måder og veje at komme til og fra København.