Skyways har indgået en aftale om at overtage City Airline. Fusionen mellem de to selskaber skaber et mellemstort regionalt selskab i Sverige, der kan blive udfordrer til SAS på selskabets hjemmebane.
Det svenske regionale luftfartsselskab Skywaystager endnu et offensivt skridt i kampen om kunderne.
Det sker ved at købe selskabet City Airline. Efter sammenlægningen vil de to selskaber operere under navnet Skyways og være et af skandinaviens større regionale luftfartsselskaber. Det skriver TravelNews.
“Købet afCity Airline er et led i vores strategi om fortsat vækst for Skyways. City Airlines rutenet med udgangspunkt i det vestlige Sverige supplerer Skyways´ eksiterende rutenet optimalt. Sammenlagt kommer vi årligt til at transportere over en million passagerer,“ siger Lars-Åke Bertilsson, der er administrerende direktør för Skyways.
Skyways har hovedbase i Linköping og flyver et dusin regionale ruter og indenrigsruter. Skyways har rødder helt tilbage i 1940erne fra flyselskabet Avia ogfusionen med CityAirline skaber altså et mellemstort regionalt selskab i Sverige.
Dermed kan selskabetblive udfordrer til SAS på selskabets hjemmebane til trods for at netop SAS frem til september 2010 faktisk var medejer af Skyways.
I 1998 indgik selskabet nemlig en samarbejdsaftale med SAS, der samtidig købte 25 % af aktierne i selskabet, men i efteråret 2010 solgte SAS sin resterende ejerandel med et tab på 40 millioner kroner.
De nye ejere vil udvikle selskabet til et stærkt regionalt luftfartsselskab og åbnede i martsseks nye destinationer i Skandinavien og Nordeuropa.