Aarhus Lufthavn fik et overskud på godt 2 millioner kroner i 2010, hvilket var en markant fremgang fra et underskud på 26 millioner året før. Selskabet har netop styrket bestyrelsen med tre erfarne erhvervsfolk.
Tirsdag blev der afholdt ordinær generalforsamling i Aarhus Lufthavn A/S, og her kunne bestyrelsesformand Ango Winther notere et “godkendt“ som kommentar til lufthavnsdirektør Ole Paaske for det forgangne regnskabsår.
Lufthavnen kunne nemlig præsentere et regnskab med både vækst og overskud.
Det økonomiske resultat af 2010 vidnede om den generelle vækst i lufthavnens passagertal på 6,7 %, idet der blev realiseret et overskud efter skat på 2,1 millioner kroner.
Det er næsten halvanden milion kroner bedre end budgetteret, og hele28 millioner kroner bedre end i 2009, hvor man måtte foretage store ekstraordinære nedskrivninger.
Resultatet betragtes som tilfredsstillende,ikke mindst i lyset af, at sidste års askesky påvirkede regnskabets bundlinje negativt med 1,5 millioner kroner.
Tal i 1.000 kroner |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
Bruttofortjeneste |
40.540 |
40.045 |
39.328 |
46.074 |
Resultatet før finansielle poster |
-2.311 |
-3.375 |
-26.548 |
2.071 |
Årets resultat |
-1.567 |
-1.808 |
-26.045 |
2.149 |
Egenkapital |
88.042 |
93.885 |
67.839 |
69.988 |
Ansatte |
105 |
104 |
105 |
106 |
Ejerkredsen bestående af Aarhus Kommune (58,10%), Randers Kommune (18,50%), Norddjurs Kommune (7,80%), Syddjurs Kommune (7,80%) og Favrskov Kommune (7,80%) besluttede på en ekstraordinær generalforsamling i marts at bestyrelsens politiske og medarbejderudpegede repræsentation skulle suppleres med tre repræsentanter fra erhvervslivet.
Ved den lejlighed blevadm. Direktør Kim Boyter fraPressalit A/S ogfinansdirektør Jan Nordstrøm fra Danish Crown A/S valgt ind i lufthavnens bestyrelsen.
Og på tirsdagens ordinære generalforsamling blev bestyrelsens erhvervs-trekløver fuldendt, da man valgte den kendte østjyske erhvervsmand Torben Boldsen, der blandt andet er bestyrelsesformand for Randers Regnskov.
“Vi glæder os til at Torben, sammen med de to tidligere udpegede erhvervsrepræsentanter, Kim Boyter og Jan Nordstrøm, kan være med til at skabe yderligere dynamik og fremgang i bestyrelsesarbejdet i Aarhus Lufthavn A/S. Vi er i den forbindelse specielt glade for nu også at have turisterhvervet repræsenteret i bestyrelsen. Vi forventer, at dette vil kunne styrke den indsats, der allerede er etableret i samarbejde med de østjyske turismeorganisationer, med henblik på at styrke rutegrundlagte til Aarhus Lufthavn fra udlandet,“ hedder det i en kommentar til årsregnskabet.
Med det pæne årsregnskab og den nye bestyrelse vurderer Aarhus Lufthavn A/S, atmanledelsesmæssigt står godt rustet til at udnytte mulighederne i kølvandet på det seneste års markante forbedringer af tilgængeligheden til lufthavnen.