Alliancerne vinder frem

Aegean og Tarom er de seneste til at stille sig i køen af europæiske luftfartselskaber, der indgår i en af luftens alliancer. 20 af de 35 største europæiske luftfartselskaber er nu med.

Der bliver længere og længere mellem fly på himmelen, der ikke indgår i en alliance. Seneste harAegean ogTarom stillet sig i køen af europæiske luftfartselskaber, der indgår i en alliancerne. Dermed indgår 20 af de35største europæiske luftfarselskaber nu i alliancerne.

Aegean går ind med sine 26 indenrigsruter og 28 internationale ruter og bliver nyt medlem af Star Alliance netværket.Samtidig går Tarom ind i SkyTeam, der for få uger siden fik deltagelse af Vietnam Airlines. Det skriver luftfartsportalen Airline Network News & Analysis.

Dermed er nu sammenlagt52 selskaber på globalt plan medlem af en alliance og selskaber som Air India, China Eastern, Kingfisher, Olympic og S7 forventes at slutte sig til en af alliancerne inden for 18 måneder.

Den dominerende spiller målt på antallet af medlemmer er Star Alliance. Med 28 luftfartselskaber har Star Alliance lige så mange medlemmer som oneworld og SkyTeam sammenlagt ogStar Alliance forventer, at man med tiden vil kunne få helt op til 50 medlemmer i alliancen.

Blandt de europæiske luftfartselskaber er fordelingen på alliancerne følgende:

oneworld
British Airways, Finnair, Iberia, Malev

SkyTeam
Aeroflot, Air Europa, Air France, Alitalia, Czech Airlines, KLM, Tarom

Star Alliance
Adria Airways, Aegean Airlines, Austrian, Blue1, Bmi, Brussels Airlines, Croatia Airlines, LOT, Lufthansa, SAS, Spanair, Swiss, TAP, Turkish Airlines

Generelt kommer størsteparten af alliancernes medlemmer fra den europæiske sektor, men alligevel indgår kun to af de fem største europæiske luftfartselskaber i alliancerne. Mens Lufthansa og Air France er medlemmer har selskaber som Ryanair,easyJetog airberlin holdt sig uden for.

Ifølge opgørelsen hos Airline Network News & Analysis har Star Alliance sammenlagt 28 procent af den globale sædekapacitet, men SkyTeam står for 17 procent og oneworld flyver med 10 procent af sæderne. Dermed er over halvdelen af verdens flysæder nu samlet i alliancerne.