Bangkok´s Airport Rail Link åbnet

Mandag blev ekspres-toget mellem det centrale Bangkok og Suvarnabhumi Airport officielt taget i brug. Toget kører fra kl. 06 om morgenen indtil midnat og har en kapacitet på 50.000 passagerer dagligt.

Det har været længe undervejs, men mandag den 23. august kunne den stærkt forsinkede togforbindelse mellem det centrale Bangkok og Suvarnabhumi Airport sættes i kommerciel drift.

Siden den 1. juni har været testkørsel på Express Line mellem Makkasan og lufthavnen. Der har i denne periode været gratis befordring, hvilket har tiltrukket gennemsnitligt 17.000 rejsende pr. dag..

“Jeg er overbevist om, at denne togforbindelse vil gøre trafikken mere smidig, reducere forureningen samt gøre det lettere for publikum at komme til og fra lufthavnen,“ sagde transportminster Sophon Zarum ved indvielse af Airport Rail Link i Bangkok.

Der findes to ruteføringer, henholdsvis City Line og Express Line. City Line kører hvert 15 minut med otte stop mellem lufthavnen og Phaya Thai. I en introduktionsperiode, der varer året ud, betales 15 Baht (3 kr.)for en enkeltbillet. Efter nytår stiger prisen til 45 Baht ( 9 kr.)afhængig af antal stops.

Express Linekører non-stop hvert 30. minut mellem Makkasan og Suvarnabhumi. Her er prisen 100 Baht (19 kr.) pr. enkeltrejse. Da check-in systemet endnu ikke fungerer optimalt vil prisen være reduceret i en introduktionsperiode. Senere ventes prisen at stige til 150 Baht (28 kr.) pr. enkeltrejse. Toget kører med en maksimum hastighed på 160 km/t, og således kan den 28 km lange togtur mellem Makkasan og lufthavnen tilbagelæggespå kun 15 minutter.

Det er hensigten, at rejsende skal kunne checke bagagen ind direkte i terminalen i Makkasan, men Airport Link’sbagage-service er endnu ikke færdigt. Thailands nationale jernbaneselskabState Railway of Thailand forventer at det vil være i drift inden udgangen af 2010. Det betyder indtil videre, at rejsende med mange stykker bagage kan have problemer i forbindelse med check-in procedurerne.

Jernbaneprojektet blev igangsat i juni 2004 og var forventet færdigt i maj 2009 til indvielse i august måned samme år. Projektet blev således et helt år forsinket p.g.a. oversvømmelse af anlægsområdet samt problemer med elforsyningen på strækningen.

Læs mere:

Airport Rail Link i Bangkok klar til at tage imod publikum