(Foto: Air France)

Best Western øger omsætning markant i Danmark

Generel konjunkturnedgang og svære rammevilkår for hotelbranchen plager tilsyneladende ikke Best Western i Danmark. Omsætningen steg i 2011 med mere end 18 procent, og det skyldes ikke mindst anvendelsen af internettet som strategisk salgskanal.

Hoteldrift kan være en god forretning. Det viser regnskabstallene for den danske afdeling af Best Western.

Hos Best Western International Danmark har man for femte år i træk opnået flotte resultater til trods for en generel konjunkturnedgang og svære rammevilkår for hotelbranchen som helhed.

Omsætningen i 2011 steg med mere end 18 procent for Best Western International i Danmark og passerede dermed 1,4 milliarder kroner i filialen af det amerikanske moderselskab.

“Vores loyale gæster bidrager betydeligt til Best Western´s succes i såvel Danmark som udlandet, og som et resultat heraf, arbejder vi konstant med at levere de bedst mulige oplevelser, tilbud samt gæsteomsorg til vores mange gæster. ”Reputation management”, gæsteomsorg og det gode værtskab vil i 2012 og årene frem have et endnu større fokus end tidligere – det forventer vores gæster,” siger direktør for Best Western i Danmark, Peter Laigaard Jensen.

Internettet er fortsat den strategiske salgskanal ogBest Westerns globale loyalitetsprogram Best Western Rewards voksede ligeledes med mere end 18 procent i Danmark i forhold til året før.

Danskerne vil holde ferie i Danmark

Hos Best Western ser man også lyst på fremtiden, og forudser, at 2012 vil byde på endnu flere overnatninger fordi danskerne vil vælge at holde ferie i Danmark.

“Vi tror 2012 bliver året hvor danskerne holder ferien i Danmark. Denne tendens startede allerede i 2011. Trods hotelindustriens svære rammevilkår, ser vi positivt på fremtiden. Best Western International modtager løbende forespørgsler fra individuelt ejede hoteller, som ønsker at blive en del af Best Western familien,” siger direktørPeter Laigaard Jensen.

Best Western International Inc. leverer marketing, reservationer og operational support til mere end 4000 individuelt ejede og drevne hoteller i kæderneBest Western, Best Western Plus og Best Western Premier fordelt i 100 lande.

Best Western blev etableret i 1946 og byder hver nat velkommen til 400.000 gæster over hele verden. Best Western er dedikeret til såvel fritidsrejsende som erhvervskunder og har en mission om at være førende i branchen indenfor gæsteomsorg.