Betalte 9,2 milliarder dollars i gebyrer i 2010

Flyrejsende i USA betalte i 2010 samlet omkring 9,2 milliarder dollars svarende til næsten 50 milliarder kroner i gebyrer for ekstra bagage og andre ydelser. Det viser en ny undersøgelse fra den amerikanske forbrugerorganisation Consumer Travel Alliance (CTA).

Nøgleordet i luftfarten er i stigendegrad “ancillary services“, hvilket dækker over de supplerende tillægsydelser, som de rejsendeskal betale for udover selve billetprisen.

Det er et særdeles velkendt fænomen på de amerikanske indenrigsflyruter, men også i Europahos en lang række lavprisflyselskaber og hybrid-selskaber.

En amerikansk undersøgelse foretaget af forbrugerorganisationen Consumer Travel Alliance (CTA) viser, at amerikanske flyrejsende i 2010 betalte, hvad der svarer til 9,2 milliarder dollars – eller næsten 50 millarder danske kroner – i gebyrer for ekstra bagage, sædevalg m.v.

“At købe en flybillet er blevet en ‘Alice-in-Wonderland’ oplevelse, hvor forbrugerne førstkøber billetten, hvorefter man får at vide, hvad den endelige pris vil være for rejsen,“ siger Andrew Weinstein, der er direktør hos Open Allies for Airfare Transparency.

Open Allies for Airfare Transparency er en organisation bestående af ca. 250individer, virksomheder og organisationer, der arbejder målrettet for at sikre en større gennemsigtighed i det amerikanske flyrejsemarked. Andrew Weinstein tilføjer:

“Luftfartsselskaberne kan principieltopkræve hvad de vil for deres ydelser, så længe de deler informationerne med de rejsendepå forhånd, således at forbrugerne kan foretage købet på et korrekt grundlag. Et frit marked kræver, at adgang til information sker effektivt og uhindret, og markedspladserne for flybilletter er ikke tilstrækkeligt tilgængelige, da luftfartsselskaberne ikke deler informationer om skjulte milliardgebyrer med forbrugerne.“

Undersøgelsen fra Open Travel Alliance var baseret på en analyse af de otte største amerikanske luftfartsselskabers indtægtsgrundlag i 4. kvartal 2010. Herefter var tallene bearbejdet og omregnet til årsværdier.

I Europa har EU-kommissionen arbejdet hårdt på at få de europæiske flyselskaber til at sikre en større gennemsigtighed i flypriserne. Derfor antages problemet at være noget større i det amerikanske markedet, end det er tilfældet i Europa.