Billigt på juleferie på Business Class

Qatar Airways har sendt lavpriser i markedet, så danskerne kan få mulighed for at rejse billigt på jule- og nytårsferie på Business Class til 21 destinationer.

Mange flyselskaber må allerede nu melde udsolgt på afgangeneomkring jul og nytår til de populære oversøiske destinationer. Det er dog kun på økonomiklasse, at billetterne for længst er solgt, hvorfor der stadig er mulighed for at få sig en oplevelse på Business Class.

Normalt er det udenfor de flestes økonomiske rækkevidde at foretage en rejse på Business Class, men Doha-baserede Qatar Airways har valgt at sende priser i markedet, hvor mankan få mulighed for at prøve selskabets Business Class i jule- og nytårsperioden med særlige rabatter.

Der er 21 destinationer i kampagnen, hvoraf alene seks destinationer er tilgængelige for under 10.000 kroner for en returbillet. Vil man til evigt populære Thailand, er det muligt at rejse fra København til Bangkok og retur for 9.795 kroner. Rejsen går via Doha, hvor man som Business Class-passager kan fordrive ventetiden ved flyskiftet med et ophold i Premium Terminal, der kun er for passagerer på de dyreste serviceklasser.

Udover Bangkok er billetprisen til destinationerne Dubai, Seychellerne, Islamabad, Karachi og Delhinede under 10.000 kroner. For mellem 10.000 og 12.000 kroner er det muligt at komme til udvalgte destinationer i Kina, Malaysia, Singapore, Indien, Sri Lankaog Maldiverne. Den dyreste billet i kampagnen går til Melbourne, hvortil man kan rejse frem og tilbage med Qatar Airways for kun 16.195 kroner.

5-stjernet service
Lavprisbilletterne på Business Class sælges frem til og med den 13. december, og rejsen skal som hovedregel være gennemført inden den 7. januar 2013. Destinationerne Male, Guangzhou, Jakarta og Beijinger dog enundtagelse, hvor man skal afslutte rejsen inden udgangen januar måned.

Qatar Airways byder på 5-stjernet service på selskabets Business Class, hvilket omfatter behagelige sæder med god benplads, den nyeste teknologi indenfor inflight-entertainment samt et overdådigt udvalg af måltider, hvor man forinden er blevet budt velkommen ombord med et glas Lanson champagne.