Ryanair Boeing 737-800 i Billund Lufthavn. (Foto: Jonas Kunzendorf)

Billund gik glip af rute til Tallinn

Ryanair annoncerede i sidste uge fem nye ruter fra Billund Lufthavn. Der skulle have været en rute mere, men i sidste øjeblik valgte Ryanair at tage en planlagt rute fra Billund til Tallinn ud af præsentationen.

Da Ryanair topchefen Michael O´Leary i sidste uge besøgte Billund Lufthavn, havde han julegaver med til den internationale vestdanske lufthavn. Anledningen var, at Ryanair havde besluttet at etablere selskabets 48. base i lige netop Billund Lufthavn.

Den nye basestatus betød, atRyanair-bossenkunne præsentere fem pænt indpakkede julegaver, hvorpå der stod navnene på de nye destinationer fra Billund, henholdsvis Carcassone, Korfu, Krakow, Venedig-Treviso og Zadar.

I alt fem nye ruter og en kærkommen julegave til Billund Lufthavn. Men der var rent faktisk en sjette gave, som ikke blev afleveret. Enten var julegaven ikke færdig fra O´Learys juleværksted, eller også gemmes den til en senere lejlighed. Eller værre endnu kan O´Leary have besluttet at give gaven til en mere ‘artig’ lufthavn, der ikke har stillet de samme modkrav som Billund.

Rute til Tallinn

På den ekstra gave skulle have stået Tallinn, som den sjette destination. Den estiske hovedstad var nemlig blandt de seks destinationer, som Ryanairdagen førhavde opdateret i selskabets egne online-systemer, som blandt andet overvåges aftheAirDB.

Heraf fremgik ruten fra Billund til Tallinn sammen med de fem øvrige ruter:

New:Billund (BLL) to Carcassonne, Salvaza (CCF)
New:Billund (BLL) to Kerkyra, Ioannis Kapodistrias (CFU)
New:Billund (BLL) to Krakow, J. Paul II Balice Intl (KRK)
New:Billund (BLL) to Tallinn, Ulemiste (TLL)
New:Billund (BLL) to Treviso (TSF)
New:Billund (BLL) to Zadar (ZAD)

Billund-Tallinn ruten er således stadig at finde i Ryanairs Online Check-in system på selskabets hjemmeside. Det samme er dog også Madrid og Valencia, som Ryanair tidligere har opereret fra Billund Lufthavn. Så måske får de to spanske ruter en genfødsel, eller også har Ryanair ikke gennemført den nødvendige oprydning i check-in systemet.

Ønsker ikke at kommentere

Forelagtoplysningerneom en rute fra BIllund til Tallinnsiger marketingchef Jesper Klausholm fra Billund Lufthavn. “Denne information kommer helt bag på os. Vi har ikke på noget tidspunkt hørt tale om en rute til Tallinn.“

Også hos Ryanair melder man hus forbi i forhold til informationen om Tallinn-ruten.

“Ryanair kommenterer ikke på rygter og spekulationer, der er publiceret på andre hjemmesider,“ siger Elina Hakkarainen, der er Ryanairs Sales & Marketing Executive i Norden og Baltikum.

Svaret på, om Tallinn-ruten er en ekstra julegave til Billund Lufthavn, må såledesindtil videre blæse i vinden i dehøjere luftlag.

Men faktum er, at Billund Lufthavn sagtens kunne bruge flere rutermod øst. I dag har lufthavnen en rute fra Billund til Riga som den eneste østeuropæiske destination blandt lufthavnens 37destinationer i den kommende sommersæson.

Fotograf: Jonas Kunzendorf- JK|M@rketing