Brændstoftillæg på 2.750 kroner

Lufthansa og SWISS hæver i dag selskabernes brændstoftillæg på grund af de stigende oliepriser. På returbilletter med Lufthansa til Asien vil brændstoftillægget således alene udgøre 2.750 kroner af billettens samlede pris.

De høje oliepriser sætter for alvor sine aftryk i billetpriserne hos luftfartsselskaberne. I går kunne Dubai-baserede Emirates meddele, at selskabet indfører brændstoftillæg, og Lufthansa-gruppens selskaber har nu også valgt at justere pådet omdiskuteredetillæg.

Det betyder, at det vil blive dyrere at rejse med Lufthansa og SWISS fra den 1. marts, hvor priserne stiger med mellem 30 og 90 kroner per strækning.

Indenfor Europa samt til Israel, Jordan, Libanon og Nordafrika vil Lufthansa fra den 1. martsopkræve en brændstof- og sikkerhedsafgift på € 43 (320 kroner) per flystrækning. Det er en stigning på 30 kroner per enkeltstrækning og således 60 kroner for en returbillet.

På ruterne til Mellemøsten og Østafrika vil der fremover være et brændstof- og sikkerhedsgebyr på € 110 (820 kroner) per strækning, hvilket er uændret i forhold til det tillæg, der var gældende ved udgangen af februar måned.

Størst stigning på interkontinentale ruter

Derimod vil tillægget stige voldsomt på de interkontinentale ruter. Til Indien og Nordamerika stiger YQ-tillægget, der dækker og brændstof og sikkerhed, med 90 kroner per vej til i alt 985 kroner, eller € 132per strækning.

Lidt dyrere bliver det at rejse til Sydamerika, Asiensamt Central, -Vest,- og Sydafrika. Her vil der fremover være et tillæg på € 142 (1.060 kroner) per strækning, hvilket også er en stigning på 90 kroner. Dermedhar enkeltvejstillægget på de lange strækninger passeret 1.000 kroner.

Men skal man rejse fra Danmark via Frankfurt eller München til eksempelvis Asien, skal der beregnes brændstoftillæg på såvel den europæiske strækning som den oversøiske strækning. Det betyder, at der skal betales 640 kroner for returdelen på den europæiske strækning og 2.120 kroner for den interkontinentale returflyvning, i alt 2.750 kroner.

Lufthansa har dog på særlige bookingklasser (K/L/T og S) på ruterne fra Europa til USA, Canada og Centralamerika undtaget betaling afbrændstof- og sikkerhedstillæg på den europæiske del af billetten.