Norwegian åbnede i maj en rute mellem London-Gatwick og Boston.

Britisk EU-exit kan forhale Norwegians USA-tilladelse

Det amerikanske transportministerium har afvist ansøgningen fra Norwegians britiske selskab om tilladelse til at beflyve USA.

Mens Norwegian i mere end to og et halvt år var ventet på tilladelse fra det amerikanske transportministerium på at få en tilladelse til at lade det irske datterselskab Norwegian Air International Limited (NAI) beflyve USA, er der indgivet endnu en ansøgning på vegne af det britiske datterselskab Norwegian Air UK Limited. (NUK).

Denne ansøgning skal Norwegian heller ikke regne med en hurtig godkendelse af. I sidste uge fik Norwegian nemlig efter et halvt års sagsbehandling afslag fra det amerikanske transportministerium (Department of Transportation DOT, red) om en midlertidig tilladelse med en begrundelse om, at der var “nye og komplekse” problemstillinger i forbindelse med ansøgningen.

Der er givetvis resultatet af den britiske Brexit-afstemning, der har givet de amerikanske myndigheder mulighed for angiveligt at foretage en forhaling af sagsbehandlingen. Tirsdag i sidste uge kom der nemlig en henvendelse til DOT fra arbejdstagerorganisationer i Europa og USA, hvor man gjorde opmærksom på problematikken i forhold til Storbritanniens ønske om at træde ud af EU-samarbejdet.

Det fik prompte Norwegian Air UK´s amerikanske Washington-advokat Josh Romanow til at reagere. Dagen efter landede en skrivelse hos DOT, hvor det var mere end tydeligt, hvilken position NUK havde indtaget.

“Som transportministeriet udmærket er klar over, har Brexit-afstemningen blot igangsat en længerevarende forhandlingsproces for Storbritanniens løsrivelse fra EU. I mellemtiden vil den nuværende Open Skies-aftale stadig være gældende. Ydermere vil anmodningen i henvendelsen fra arbejdstagerorganisatonerne være i direkte modstrid til den amerikanske regerings holdning til Brexit, at afstemningen der anbefaler en udmeldelse af EU ikke vil ændre på det særlige forhold mellem USA og Storbritannien,” skriver advokaten på vegne a NUK.

Samtidig blev der afleveret en bredside mod European Cockpit Association og andre arbejdstagerorganisationer, der har rejste Brexit-spørgsmålet over for DOT.

“Transportministeriet må behandle NUK´s ansøgning baseret på den nugældende og meget utvetydige internationale traktat, der findes i dag – fremfor den uklare krystalkugle-tåge, der trylles frem af arbejdstagerorganisationerne.”

Forventer at få tilladelse
Afvisningen af en midlertidig beflyvningstilladelse for det britiske datterselskab fik også Norwegian til at reagere via en pressemeddelelse.

Selskabet skriver selskabet, at man forventer, at de amerikanske myndigheder følger Open Skies-aftalen mellem Europa og USA og godkender ansøgningen. Norwegian understreger samtidig, at man i dag har en norsk driftstilladelse med alle flyverettigheder, og at man som sådan ikke har brug for en midlertidig tilladelse. I stedet har NUK brug for en permanent tilladelse til fra de amerikanske myndigheder for at flyve på den britiske driftstilladelse til USA.

Norwegian har planer om en massiv ekspansion fra London-Gatwick til USA, Sydamerika, Sydafrika og Asien, og for at skabe den bedste mulige flyudnyttelse vil det være nødvendigt at få den amerikanske beflvyningstilladelse i det britiske driftsselskab, NUK.

“Norwegian UK er et anerkendt britisk flyselskab med en stor base og opbakning fra den britiske regering. Da Norwegian UK´s har en legitim ret til at få en beflyvningstilladelse, er vi derfor overbevist om, at vi vil modtage den endelige godkendelse,” siger Anders Lindström, der er kommunikationschef for Norwegian i USA.

 

Relaterede artikler:

Gatwick base for større Norwegian-Dreamliner

Hvert tredje Norwegian-fly er irsk

Første Norwegian-flyvning på britisk register

Første Norwegian-fly på britisk register

Konkurrenter reagerer på Norwegian-indtog