Mindre end 12 timer efter Cimber Sterlings konkurs meddelte Norwegian, at de ville overtage Karup-ruten.

Cimber: Ikke nødvendigvis flere afgange til Karup

På trods af Norwegians exit fra indenrigsruten til Karup Lufthavn, har Cimber Sterling ikke nødvendigvis planer om at indsætte flere afgange. I stedet overjer Cimber Sterling at indsætte større fly omkring de afgangstidspunkter, hvor Norwegian opererede. Det kan betyde, at der stadig vil være Boeing 737 drift på Karup-ruten.

Fredag i sidste uge meddelte det norske lavprisflyselskab Norwegian, at man ville trække sig fra indenrigsruten fra København til Karup ved vinterfartplanens ikrafttræden den 30. oktober.

Det betød, at Norwegian trak to hverdagsafgange med samlet 744 flysæder ud af den daglige trafik mellem København og Karup.

Men det får ikke nødvendigvis Cimber Sterling til at overveje, om der skal indsættes flere afgange påruten. I stedet vil Cimber Sterling muligvisindsætte større fly omkring de afgangstidspunkter, hvor Norwegian opererede.

“Vi regner i øjeblikket på, om det er mere volumen på de nuværende frekvenser nærmere end flere frekvenser oven i de nuværende, der er den bedste løsning, såvel for vinterperioden som næste sommer,“ siger kommerciel direktør Jacob Krogsgaard hos Cimber Sterling.

Cimber Sterling har i vinterfartplanen disponeret med i alt 56 ugentlige afgange i hver retning mellem København og Karup. Kun tre af disse flyves med 46-sæders ATR42-fly, mens der på resten af afgangene anvendes ATR72-fly med plads til 66 personer. Hvis Cimber Sterling vil indsætte mere volumen på nuværende frekvenser, vil der således blive tale om fly af typen Boeing 737-700 med plads til 148 passagerer.

Om Norwegians beslutning om indtil videre at vinterlukke på Karup-ruten siger Jacob Krogsgaard fra Cimber Sterling: “Vi har altid ment, at det rigtige fly til dansk indenrigs er et propelfly, delsaf hensyn tilmiljøet, men også for at kunne levere nok daglige frekvenser for at produktet bliver rigtigt til erhvervslivet.“

Bestyrelse og ledelsefor Karup Lufthavn giver i en pressemeddelelse derimodudtryk forbeklagelse over Norwegians beslutning om at stoppe beflyvnngen af Karup. Lufthavnschef Erik Jakobsen peger på, at udviklingen har vist, at der er potentiale i ruten til Karup, idet passagertallet i 2010 steg med 92 % til 305.000 passagerer.

“Der er helt klart plads til noget mere kapacitet på morgenafgangene fra Karup, når Norwegian trækker,“ siger lufthavnschefen. “Der er mange, der gerne vil flyve. Det håber jeg, at Cimber Sterling vil udnytte. Jeg har en forventning om, at Cimber Sterlingvilkunne henteminimum20.000 af Norwegianspassagerer på årsbasis.