Crowne Plaza Copenhagen overhalet af egyptisk hotel

Der blev ingen trofæ at hjemtage for direktør Allan L. Agerholm fra Crowne Plaza Copenhagen Towers ved den årlige Worldwide Hospitality Awards i Paris. Det københavnske hotel blev overhalet af Desert Lodge fra Dakhla i Egypten.

Den 21. november dannede InterContinental Paris le Grand rammerne om hotelbranchens store prisuddeling, WorldwideHospitality Awards, der for 12. gang kårede verdens bedste hoteller og hotelkæderindenfor 10 forskellige kategorier.

Til stede blandt gæsterne varadministrerende direktør Allan L. Agerholm fra Crowne Plaza Copenhagen Towers. Hoteldirektøren håbede at kunne vende retur til København med en Hospitality Award i kategorien “Best Initiative in Sustainable Development.“

Crowne Plaza er nemlig et klimavenligt hotel med et lavt energiforbrug gennem udnyttelse af sol- og vindenergi. Hotellet er den eneste hotelbygning i Danmark, som er EU Green Building Certificeret/Lavenergi klasse 2 certificeret samt CO2-neutral, idet hele bygningens energiforbrug kommer fra vindmøller. Desuden har hotellet investeret i Nordeuropas største bygningsintegrerede solcellepark med 2.500 m2 solceller samt verdens første grundvandsbaserede køle- og varmeanlæg.

Dette er baggrunden for, at Crowne Plaza havde ansøgt om og efterfølgende var blevet nominereti kategorien “Best Initiative in Sustainable Development.“

Blev overhalet af egyptisk hotel

Men mandagens prisuddeling gik det københavnske storhotel imod.Det blev i stedet Desert LodgeDahkla i Egypten, der løb med den eftertragtede prisfor “Best Sustainable Development Programme“.

Bæredygtigheden hos det egyptiske hotel er karakteriseret ved at hotellet drives fra naturens kilder ved hjælp af vand og solpaneler. Hotellets ledelse har taget initiativ til at sikre genbrug hvor muligt og har installeret vandspareforanstaltninger samt sikret reduceret kulstofudledning.

På hotellet anvendes biologisk nedbrydelige rengøringsmidler og personalet er grundigt uddannet i hoteldrift efter grøn praksis. Sengetøjet er lavet af 100 % bomuld, dyrket i Egypten og vand tilbydes i glasflasker for at undgå PET-affald (plasticflasker) og transport heraf,hvilket udleder CO2.

Desert Lodge ligger midt i Sahara-ørkenenmed udsigt over den fredede oase Al Qasr.Hotellet er bygget i traditionel arkitektonisk stil og er et af de få øko-designede hoteller i Egypten.

Hele konstruktionen er foretaget af lokale håndværkere, der kun har brugt lokalt fremstillede materialer. Desert Lodge har 32 store værelser, der alle har en størrelse på mindst 32 m2. Samlet er derpå hotellet plads til 70 gæster, der blandt andet kan fornøje sig med at cykle, traveture, yoga ogkamelridning samt tilmelde sig undervisning i kalligrafi, malerkunst eller filosofi.

Udover det egytpiske hotel var der priser til Shangri-La Hotels for bedste kommunikations kampagne, mens Sofitel vandt prisen for bedste markedsføringskampagne. Endvidere var der priser til Kempinski Hotel for bedste HR-program, Shanti Hotel Maurice for bedste gæsteoplevelse og Yotel New York for det mest innovatice koncept.

Endelig fik Leah Marshall fra The Bristol Hotel Paris prisen som bedste General Manager , mens Hilton Worldwide kunne hjemtage hovedprisen “Hospitality-on“.