Onsdag den 22. juni genoptager Czech Airlines selskabets rute til den vietnamesiske hovedstad Hanoi efter næsten 20 års fravær. Den nye rute markere også, at det tjekkiske luftfartsselskab vender tilbage til Asien, som ikke har været befløjet i 10 år fra Prag.
Skyteam-selskabet CSA Czech Airlines vil atter flyve til Asien. Den 22. juni genåbner selskabetflyruten fra Prag til Hanoi, der i højsæsonen opereres med tre ugentlige afgange.
Ruten vil blive betjent med en Airbus A320 med en teknisk mellemlanding i Almaty (tidligere Alma Ata) i Kasakhstan. Fra 22. juni frem til 30. august opereres mandag, onsdag og lørdag fra Prag. Herefter reduceres til to daglige afgange frem til 11. september, hvorefter der kun flyves én gang ugentligt hver lørdag.
Tidtabellen er følgende:
OK150 PRG0900 – 1915ALA2005 – 0325+1HAN 320 36
OK150 PRG1700 – 0315+1ALA0405+1 – 1125+1HAN 320 1
OK151 HAN0535 – 1130ALA1220 – 1505PRG 320 47
OK151 HAN1335 – 1930ALA2020 – 2305PRG 320 2
Fartplanen er ikke overbevisende i forhold til det danske marked, idet der kræves et natstop i Prag på udrejse onsdag eller lørdage, mens mandags-afgangen har en relativ lang transfertid i Prag.
Genåbningen af ruten til Hanoi sker efter omkring 20 år efter, at det tjekkiske selskab sidst opererede til Vietnam. Herudover er det også næsten 10 år siden, at Czech Airlines havde en asiatisk destination i fartplanen.
CZA Czech Airlines er det andet østeuropæiske luftfartsselskab, der etablerer rute til Hanoi. Star Alliance-selskabet LOT Polish Airlines åbnede den 19. oktober sidste år med tre ugentlige afgange til Hanoi fra Warszawa.
—
Foto: CSA Czech Airlines genoptager ruten fra Prag til Hanoi efter næsten 20 års fravær.