Den succesfulde lillebror

I skyggen af Airbus’ enorme faciliteter i Toulouse producerer fransk-italienske ATR de stadigt mere populære turbopropfly.

(TOULOUSE) Når man lander i den sydfranske by Toulouse’s lufthavn, så er det de store Airbus A380 og Airbus A330-fly og Airbus’ enorme samlehaller, der umiddelbart tiltrækker sig opmærksomheden. Og med 20.000 ansatte alene i Toulouse er Airbus heller ikke til at komme udenom. Men i lufthavnens sydvestlige hjørne holder en anden flyproducent faktisk til. Det er italiensk-franske ATR, der i to mindre haller samler turbopropfly til kunder over hele verden.

Omkring 1.200 mennesker arbejder på ATR-fabrikken i hjørnet af Airbus-land. Her forventer man at rulle 80 nye ATR72- og ATR42-fly ud på forpladsen i år. Og næste år skal tempoet sættes op til 90 producerede fly på et år.

Deres anden ungdom
I midten af 00’erne var turbopropfly ikke den mest populære varer hos flyselsskaberne. De ville hellere have de lidt hurtigere regionale jetfly som CRJ-200, -700 og -900 fra canadiske Bombardier og ERJ-170, -175, -190 og -195 fra brasilianske Embraer.

Men så steg brændstofpriserne til rekordhøje niveauer, og det gav de effektive turbopropfly deres anden ungdom. Og når man går rundt på ATR-fabrikken en sen torsdag eftermiddag, så ser man fly til luftfartsselskaber over hele verden igang med at blive samlet. ATR har så travlt at der bygges fly døgnet rundt i treholdsskift.

Ligesom sin storebror rundt om samlehallerne, så bliver store dele af ATR-flyene bygget andre steder i Europa og blot samlet i Toulouse. For ATR’s vedkommende bliver selve skroget bygget i Napoli i Syditalien. Efter en sejltur til Nordspanien og en 500 km. lang lastvognstur ankommer flyet til Toulouse. Her sættes det sammen med haleroret, som bygges et andet sted i Italien, og med vingerne. De kommer fra Bordeaux. Fra de første stumper sættes sammen i Napoli og til flyet ruller ud fra hallerne i Toulouse går typisk to måneder.

Franske særheder
Flyene får luft under vingerne i fransk luftrum, men italienerne sætter i høj grad deres præg på virksomheden. Den øverste direktør, Filippo Bagnato, er italiener og det samme er store dele af virksomhedens salgsafdeling. Og vittighederne om franskmændenes særheder står da også i kø mens CHECK-IN.dk vises rundt på fabrikken. ATR ejes 50/50 af den europæiske flygigant EADS, der også står bag Airbus, og af italienske Alenia Aermacchi.

I den ene af de to haller møder skrog, vinger og haleror hinanden for første gang og sættes sammen. Bagefter monteres motorerne inden flyet skal en tur forbi Airbus’ malerhal, som ATR får lov at bruge. Men hvis ikke flyet er klar til den tildelte slot, flyves det til en anden fransk lufthavn og en malerhal der.

Når flyet kommer nymalet tilbage bugseres det over i samlehal nummer to og fortsætter sin rejse den modsatte vej ned af fabriksgulvet. Her installeres alt den elektroniske indmad i cockpittet ligesom kabinen bygges op.

Det nyeste skud på stammen hos ATR er ATR72-600 og ATR42-600 flyene. Førstnævnte har danske Jet Time netop modtaget det første eksemplar af i alt seks af. I Europa bruges flytypen blandt andet også af østrigske Intersky. Men på samlebåndet kan man tydeligt se, at det især er i Asien og Sydamerika, at der er efterspørgsel efter flyene.

Se flere billeder fra ATR-fabrikken i galleriet på CHECK-IN.dk’s Facebook-side.

Fotos: Andreas Krog.