Vil du være med til at gøre en forskel? Air Greenland er i en rivende udvikling og står midt i en spændende tid med lufthavnsudvidelser og flåde ændringer. Vi skal være klar til at gribe de nye muligheder og samtidigt stå mål med en øget konkurrencesituation. Her har du muligheden for at være med til at skabe den helt rigtige organisationskultur. Er det dig vi søger, kan vi tilbyde en position i et interessant og hektisk miljø. Fleksibilitet er en fordel.
Som Safety & Compliance Monitoring Manager, Technical er du ansvarlig for Compliance Monitoring og Safety i relation til det tekniske område og er med til at præge den fortsatte udvikling. Dette sker igennem auditering, udredninger, sparring, projektarbejde og udvikling af Management Systemet i organisationen.
Du vil være en del af organisationen der sikrer opretholdelse af de lovkrævede autorisationer. Air Greenland er underlagt dansk luftfartslovgivning og EASA, er certificeret i henhold til BARS gold og er pt. i gang med implementering af IOSA. Stillingen er placeret på vores hovedkontor i Nuuk, men med nogen rejseaktivitet. Du refererer til Air Greenland’s Director Safety og vil fungere i et team med 11 medarbejdere.
Fagligekvalifikationer og krav:
- Mindst 5 års erfaring indenfor det flytekniske miljø
- AML-certifikat, eller anden teknisk/ingeniørmæssig baggrund
- Ledererfaring en fordel
- Højt IT-kendskab
- Kendskab og erfaring med compliance og safety arbejde en fordel
- Projektledelse en fordel
Personlige kvalifikationer og krav:
- Gode formuleringsevner, mundtligt såvel som skriftlig, på dansk og engelsk. Kendskab til grønlandsk en fordel
- Evner til at skabe og pleje netværk internt
- Gennemslagskraft, engagement og gode evne til at samarbejde på tværs i organisationen
- God analytisk sans og forståelse for data
- God til at bevare overblikket
- Objektiv tilgang til udfordringer
Vi tilbyder:
Et udfordrende og spændende job med gode muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi tilbyder attraktive ansættelsesforhold, hvor aflønning sker i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Hertil kommer årlig ferie frirejse for familien, pensionsordning samt en attraktiv forsikringspakke, der bl.a. omfatter heltidsulykkesforsikring, gruppelivsforsikring samt sundhedsforsikring.
Du kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte Director Safety Sigurd Schjøtt – Mobil +299 539337 /+45 4095 6433
Udløber: 16.06.2026

CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
