(DK) Great Dane Airlines søger Cabin Crew Members

Vi er et nystartet nordjysk flyselskab, der snart går på vingerne.
Har du et gyldigt certifikat/Cabin Crew attestation, gyldig medical og har du erfaring fra fly med slides, så kan du være den vi søger!

Er du derudover en vaskeægte serviceprofil, der har lyst til at være en del af et nystartet flyselskab med base i Aalborg Lufthavn, så er det endnu bedre.

I Great Dane Airlines, ønsker vi at være et regionalt og troværdigt selskab med kvaliteten i højsædet.

Som Crew Member hos Great Dane Airlines bliver du ansvarlig for, at sikkerheden i kabinen er i top og at servicen opleves nærværende, oprigtig og i øjenhøjde, så vores gæster får lyst til at komme igen og igen. Der vil på alle flyvninger skulle serveres kaffe, the og vand til vores gæster, og derudover vil der være mulighed for tilkøb af yderligere forplejning. Du skal være indstillet på at arbejde på alle dage af året og både tidligt og sent. Til gengæld vil vi for det meste nå hjem til vores base i Aalborg, så der vil ikke blive tale om mange overnatninger ude.

Dig
Som person leder vi efter profiler, der er servicemindede, fleksible og har masser af energi. Du er desuden en profil, der udstråler en naturlig ro og har nemt ved at bevare overblikket, når der er travlt eller opstår uventede situationer.

Du skal være indstillet på at løse store som små problemstillinger, der opstår undervejs. Vi er et nystartet selskab, og derfor skal du have lyst til at skabe vores organisation og vores kultur i fællesskab med os – og er dermed er du også en rigtig teamplayer.

Vi taler primært nordjysk i Great Dane Airlines, men derudover skal du kunne tale engelsk på højt niveau og gerne kunne begå dig på de nordiske sprog også.

Du skal i øvrigt leve op til følgende:

  • Alment godt helbred
  • fysisk såvel som psykisk
  • Højde på minimum 165 cm
  • Kunne fremvise straffeattest uden anmærkninger

Vi tilbyder
Du kan se frem til et spændende og afvekslende job i en dynamisk og nystartet virksomhed med ordnede løn- og ansættelsesforhold, og hvor vi ønsker at skabe en uformel tone med gode interne relationer.

Oplæring i vores flytype sørger vi naturligvis for. Vi flyver Embraer 195 med plads til 118 passagerer. Conversion Course vil foregå fra sidst i maj og du skal derfor (senest) kunne starte 1. juni.

Kontakt og ansøgning:
Yderligere oplysninger om jobbet får du ved at kontakte Stinne Dalsø på +45 22 73 51 74.

Vi indkalder løbende til samtaler, så du bedes sende din ansøgning snarest muligt og senest
den 15. april 2019 til application@greatdaneairlines.dk.

Udløber: 30.04.2019