(DK) Salgskonsulent, Grupperejser med vilje til og mod på noget ekstra

Jobbet

Du bliver en del af et team på tre personer, der fra vores hovedkontor i Slagelse varetager udvikling og salg, planlægning og produktion samt opfølgning og evaluering på de rejser og udflugter, som vi tilbyder til vores kunder. Målet for Egon’s Rejsebureau er at fungere effektivt således, at vi i forhold til kunderne holder, hvad vi lover med hensyn til pris, sikkerhed, kvalitet og service og samtidig sikrer en fornuftig indtjening til Egon’s – herved skabes rammerne for den videre vækst i Egon’s Rejsebureau.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udvikle og vedligeholde fly- og busrejser for grupper
  • Fastholde og udvikle eksisterende kunderelationer
  • Opsøge og bearbejde kundeemner
  • Udarbejde tilbud og følge op på tilbud
  • Udstede rejsebevis og fakturere kunden
  • Planlægge og producere rejsen
  • Disponere og godkende udgifter forbundet med rejsen
  • Opfølgning og evaluering af rejsen i forhold til såvel kunden som Egon’s
  • Deltage fleksibelt i afdelingens øvrige arbejdsopgaver

Din baggrund

Din faglighed er i top – vi lægger vægt på følgende kvalifikationer / erfaring:

  • Uddannelse eller erfaring inden for rejsebranchen
  • Personlig salgserfaring (5-10 år) indenfor B2B og /eller B2C
  • Erfaring med Amadeus vil være en fordel
  • Kendskab til MS Dynamics C5 og -CRM samt MS Office pakken

Som person skal du trives med både praktiske arbejdsopgaver og udviklingsopgaver. Du sætter en ære i at sikre kvalitet og optimal drift af dit ansvarsområde. I Egons arbejder vi efter følgende værdisæt, der er bærende for os alle:

  • Engagement
  • Kvalitet
  • Samarbejde
  • Tryghed
  • Respekt
  • Ansvarlighed

Vi tilbyder

Forventningen er, at du efter en kort introduktion til virksomheden, systemerne og arbejdsprocesserne vil være selvkørende. Vi kan tilbyde:

  • Et udfordrende og alsidigt job med gode muligheder for at præge jobbet
  • En dynamisk virksomhed med ambition om lønsom vækst
  • En aktiv personaleforening
  • Løn efter kvalifikationer – Grundløn + obligatorisk pensionsordning + obligatorisk sundhedsforsikring

Søg stillingen

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Paw Ragner på
tlf. 70 20 18 47.Jobbet søges via mail job@egons.dk vedhæftet din ansøgning og dit CV i PDF eller word-format mærket ”Salgskonsulent, Grupperejser” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt og senest den 2. august 2019

Ansøgningerne behandles i den rækkefølge de modtages og samtaler afholdes løbende frem til den rette kandidat er fundet.

Egon’s Rejsebureau er en del af Egon’s A/S, som også er kendt for Egon’s Turist- og Minibusser samt SneXpressen – virksomheden råder over 127 busser og ca. 230 medarbejdere. Egon’s Rejsebureau tilbyder busrejser, udflugter, flyrejser og krydstogter til foreninger, erhverv og private.
www.egons-rejser.dk

Udløber: 26.07.2019