DSB – nu med tog før tiden

Samarbejdet mellem DSB og den italienske togproducent AnsaldoBreda er blevet meget bedre. Efter DSB´s fremsættelse af ultimatum er man nu foran tidsplanen med leverance af nye IC4-tog.

“Tog til tiden“ er hvad kunderne ønsker af DSB. Men det er også hvad, DSB ønsker af IC4-leverandøren italienske AnsaldoBreda.

Fredag eftermiddag i sidste uge overtog DSB således det17. i rækken afIC4-togsæt. Efter planen skulle toget først have været leveret med udgangen af februar.

“Det er meget glædeligt, at vi kan konstatere, at AnsaldoBreda virkelig har taget skeen i den anden hånd. Og selvom der er lang vej endnu, har vores ultimatum til italienerne – der gør, at vi kan få yderligere erstatning og har mulighed for at ophæve kontrakten – gjort, at vi nu oplever en helt anden styring fra AnsaldoBreda. Vi har nu for anden gang oplevet, at de har leveret et togsæt en måned før, de skulle efter leveranceplanerne,“ siger DSB’s administrerende direktør Søren Eriksen, der derfor erforsigtig optimist.

Jernbanedirektøren glæder sig over de nye takter fra den italienske togleverandør, idet den lovede togleverancenu faktisk erforan tidsplanen. Bedre er det, at fejlene på togsættene bliver færre. Så samlet er der en tro på, at AnsaldoBreda også kan levere tre serieproducerede IC4-tog pr. måned lidt tidligere end det aftalte, som er i slutningen af april måned.

Optimismen hos Søren Eriksen skyldes ikke alene den tidligere levering af det seneste togsæt, men også at AnsaldoBreda har åbnet en helt ny fabrik i Milano, hvor serieproduktionen foregår. Her arbejder i øjeblikket 400 mand på at få serieproduktionen i gang. Efter levering af tre IC4-togsæt pr. måned fra fabrikken i Italien, skal de efterfølgende klargøres på DSB´s værksted i Århus.