Det britiske lavprisflyselskab fortsætter ekspansionen i Danmark. Selskabet kommer op på seks ruter fra København.
Endnu en flyrute kan føjes til easyJet´s rutekort fra Københavns Lufthavn. Denne gang er destinationen Geneve, som beflyves fire gange ugentligt fra december måned.
Der er dog ikke noget der tyder på, at det bliver en helårsrute, idet easyJet primært fokuserer på skisports-folket i sin omtale ruten.
Thomas Haagensen, easyJet
Til november åbner easyJet også fra København til Manchester, ligesom selskabet udvider ruten til Berlin med en ekstra daglig afgang. Herudover flyves i dag allerede fra København til Berlin, Milano og de to London-lufthavne i henholdsvis Gatwick og Stansted.
På en lavprisflykonference i København i marts måned gav Nordeuropa-chefen Thomas Hagensen udtryk for, at easyJet i 2009 ville konsolidere sig på det skandinaviske marked, og at man ikke skulle vente væsentlige satsninger med nye ruter.