Egyptair tre gange ugentligt fra København til Cairo

Der har været tilløb til det flere gange. Men nu skulle det være ganske vist. Star Alliance-selskabet Egyptair åbner den 1. oktober en rute mellem Cairo og København med tre ugentlige afgange.

Med et års forsinkelse vil Egyptair til oktober åbne en rute mellem Cairo og København.

Der har ellers været flere tilløb til den nye rute. Allerede i foråret 2009 meddelte Egyptair, at man ville åbne en rute til Skandinavien samme år. Den skulle have været åbnetden 2. oktober med én ugentligt afgang på fredage mellem Cairo og Oslo, hvorefter det var meningen, at returrejsen til Cairo skulle flyves via København. Men ruten blev aldrig igangsat.

Men nu prøver selskabet igen. Men denne gang alene til Københavns Lufthavn, og tilmed med tre ugentlige afgange efter følgende tidtabel:

MS759 CAI1000 – 1445CPH 738 3,5,7
MS760 CPH1545 – 2020CAI 738 3,5,7

Der opereres med en Boeing 737-800 i en to-klasses konfiguration, hvilket betyder 24 sæder i Business Class og 144 sæder på Economy Class.

Egyptairs nye rute markerer endnu en succes for Københavns Lufthavn i konkurrencen med de øvrige skandinaviske hovedstadslufthavne. I 2010 har CPH allerede taget imod Qatar Airways rute mellem Doha og København, mens Delta i slutningen af maj åbner til New York JFK og Air Canada en måned seneretil Toronto.

Den nye Egyptair-rute er allerede nu tilgængelig i reservationssystemerne.