Egyptens hotelpriser styrtdykkede

Det arabiske forår har haft stor indflydelse på hotelpriserne i Egypten. Hotelpriserne i Sharm El Sheikh og i Kairo faldt med henholdsvis 35 pct. og 21 pct. i løbet af 2011. Det viser en opgørelse fra Hotels.com.

Selvom turisterne er begyndt at vende tilbage til Egypten, så er hotelpriserne langt fra kommet tilbage til det niveau, som de var på før det arabiske forår i 2011, hvor en folkelig opstand væltede Mubarak-styret. Det viser en opgørelse fra Hotels.com over hotelpriserne i Sharm El Sheikh og Kairo.

Gennemsnitsprisen for et hotelværelse i Sharm El Sheikh med intet mindre end 35 procent fra 720 kr. i 2010 til 466 kr. i 2011.

I Egyptens hovedstad Kairo tegner der sig lidt samme billede, idet gennemsnitsprisen for et hotelværelse er dykket med 21 procent fra 942 kr. i 2010 til 746 kr. i 2011.

Det viser Hotels.com’s såkaldte Hotel Price Index som er baseret på bookingdata fra selskabets danske hjemmeside.

”Urolighederne i Egypten i løbet af 2011 har gjort, at færre turister har været draget til landet. De har fulgt urolighederne på tv, og mange har på baggrund af dette fravalgt at besøge Egypten. Derfor er efterspørgslen på hotelværelserne dalet, og hotellerne har, som følge heraf, måtte sænke priserne ganske drastisk,” forklarer Yvonne Bonanati, PR-manager hos Hotels.com.

Roen har indfundet sig
I løbet af i år gennemføres de første demokratiske valg i det store afrikanske land, og roen har indfundet sig på turistdestinationerne og i hovedstaden. Det er godt nyt for de mange dykke- og snorklefans, der vil plaske i Rødehavets bølger, eller de historieinteresserede, der vil beundre pyramiderne.

Hotels.com’s Hotel Price Index er en undersøgelse af hotelpriser blandt storby-rejsedestinationer i hele verden. Prisindekset er baseret på bookinger foretaget på siden Hotels.com. Prisindekset er baseret på de af kunderne reelt betalte priser, frem for de annoncerede priser, i hele 2011.