Elektronik får piloter til at glemme, hvordan man flyver

Ifølge de amerikanske luftfartsmyndigheder, Federal Aviation Administration (FAA), er piloter nu så afhængige af computere og elektronik, at de glemmer hvordan man egentligt styrer et fly. Det skaber unødigt farlige situationer og i sidste ende dødsulykker.

Piloter anno 2011 er så afhængige af computere og elektronik, at de glemmer hvordan man egentligt styrer et fly manuelt.

Den opsigtsvækkende påstand kommer frade amerikanske luftfartsmyndigheder, Federal Aviation Administration (FAA).

En ny rapport fra Federal Aviation Administration undersøgte 46 ulykker og større hændelser, 734 indberetninger fra piloter samt data fra mere end 9.000 flyvninger.

Og konklusionen fra FAA er klar. Piloterne er så afhængige af computere og elektronik i cockpittet, at de ifølge luftfartseksperter glemmer helt basale procedurer. Det sker fordi piloterneoverlader alt for meget ansvar til de automatiske systemer og dermedforringer deres egnefærdigheder som piloter.Det skriver den britiske avis The Telegraph.

Både luftfartsmyndigheder og luftfartsselskaber advarer ellers imod at piloterne slår autopilotfunktionen fra og i nogle tilfælde forbydes det helt. Og det er altså angiveligt med til at svække piloternes skarphed og overvågenhed dapiloterne dermed får færre muligheder for at vedligeholde deres flyveegenskaber i praksis gennem manuel flyvning.

Ifølge Rory Kay, der selv er luftkaptajn og bestyrelsesmedlem i en komité under Federal Aviation Administration (FAA) for pilottræning, lider luftfartsindustrien idag af en afhængighed fra automatisering.

“Vi ser en ny type ulykker med disse højteknologiske fly. Vi glemmer simpelthen hvordan man flyver,“ siger Rory Kay fraFederal Aviation Administration.

Ifølge analysen fra FAA havde piloterne vanskeligt ved at styre flyene manuelt eller tog forkerte beslutninger i mereend 60 % af ulykkerne. Samme tendensblev registreretvedalvorlige hændelser (“major incidents“) hvor piloterne i over 30 % af tilfældene også begik fejl.

Ifølge undersøgelsen overså piloterne i flere tilfælde, at autopiloten var slået fra, ligesom piloterne ikke formåede at foretage de korrekte procedurer hvis flyet stallede.

Samtidig ser FAA stadig flere små hændelser, hvor piloterne bruger kostbar tid på at genstarte automatiske systemer i stedet for at gribe rorpinden og selv styre flyet.

Ifølge Air Transport Association, der repræsenterer de amerikanske luftfartselskaber, bør derindføres nye retningslinier, der sikrer, at piloterne skal have en vis mængde manuel flyvning.