Emirates byder morgendagen velkommen

Under det nye slogan “Hello Tomorrow“ byder Emirates morgendagen velkommen. En helt ny reklamekampagne skal fremover understøtte selskabets transformation fra et luftfartsselskab til et globalt brand inden for livsstil.

Det mellemøstlige luftfartsselskab Emirates har haft vokseværk de seneste år og flyver i dag til mere end 120 destinationer i 71 lande på seks kontinenter.

Emirates opererer 171 wide-body fra flyproducenterne Airbus og Boeing inklusive 21 Airbus A380’ere og har bestilt yderligere 236 fly til flere hundrede milliarder kroner.

Selskabet åbner hele tiden nye ruter og udvider kapaciteten på de eksisterende.Dermed er Emirates et af de mest succesfulde luftfartsselskaber i øjeblikket, men det er ikke nok for ledelsen.

Den globale tilstedeværelse kræver nu også et globalt brand. Derfor hardet mellemøstlige selskab netop lanceret et helt nyt slogan, der skal være den fremtidige basis for selskabets markedsføring over hele verden.

Hello Tomorrow
Selskabets nye globale platform for markedsføring bliver samlet under sloganet“Hello Tomorrow”, og dermed byder Emirates morgendagen velkommen.

I en række reklamer forsøger Emirates at formidle konceptet om at selskabet forbinder menneskers drømmeog forhåbninger i en global verden.

Hensigten er, at den nye reklameplatform skal positionere Emirates som selskabet, der formår at forbinde hele verden og dens befolkning. Den nye kampagne lanceres både som print, tv, digitalt og via facebook.

Kampagnen skal samtidig understrege en forvandling for Emirates, der ikke kun vil være et luftfarts- eller rejseselskab, men et globalt brand inden for livsstil.

Kampagnerne rettes mod den nye tids engagerede forbrugere og skal inspirere folk til at søge nye oplevelser, besøge nye mennesker og nye destinationer.

Temaet skal understrege livets uendelige potentiale og fremtidens muligheder.

“Vores nyecorporate image og den globale markedsføringskampagne understreger ikke blot den tillid vi har til vores eksisterende produkter og services, menogså den vision vi har for den fremtidige udvikling af luftfartsselskabet,“ siger Sir Maurice Flanagan, der er Executive Vice Chairman i Emirates.

Siden starten i 1985 har Emirates udviklet sig til et af verdens hurtigst voksende luftfartsselskaber, og navnet Emirates skal være synonom med luksus og innovation.Visionen er at Emirates skal være verdens største luftfartsselskab i 2015.