Emirates sender priserne i bund

Dubai-baserede Emirates er kommet tidligt i julehumør. Frem til søndag har selskabet sendt lavpriser i markedet, der kan bringe danske rejsende til Australien og New Zealand for under 7.000 kroner.

Markedet for oversøiske flybilletter fra Skandinavien er under konstant pres fra de store ekspansive luftfartsselskaber i Mellemøsten. Et af disse er Emirates, der flyver dagligt mellem København og Dubai.

Frem til og med søndag er det muligt at bestille flybilletter til helt ekstraordinære lave priser til en række destiantioner i Mellemøsten, Asien og Australien / New Zealand.

Emirates lokker med en returbillet til Dubai for 3.440 kroner. En returrejse til Hong Kong kan gøres for 3.970 kroner, mens Singpapore er indenfor rækkevidde for blot 4.370 kroner. Det er ikke mange år siden, at flybilletter til Australien og New Zealand kostede mellem 8.000 og 10.000 kroner. Emirates tilbyder i forbindelse med lavpriskampagnen returbilletter til Adelaide og Auckland til under 7.000 kroner.

Udrejsen påde billige flybilletterskal væreforetaget i perioden fra 13. april til og med den 16. juni.

Vil tiltrække rygsækrejsende
Udover de generelle kampagner i markedet vil Emirates fremover gøre en indsats for at tiltrække flere rygsækrejsende fra Skandinavien,

Derfor har selskabet netop indgået en aftale med ungdomsrejsearrangøren Kilroy Travels, der er en af de største aktører på markedet indenfor dette segment.

“Med vores daglige afgange fra København til vores knudepunkt i Dubai har rejsende fra hele Norden fået en hurtig og nem adgang til det meste af verden. Det er især de 45 destinationer syd og sydøst for Dubai, der er populære blandt de eventyrlystne danske unge. Men med vores aftale med Kilroy Travel tror jeg, at de rygsækrejsende, der typisk opsøger lidt uprøvet land, også vil udforske de mange andre destinationer, som vores rutenetværk byder på,“ siger Teddy Zebitz, der er Area Manager Nordic Countries hos Emirates.

Fra den 1. februar næste år øgerEmirates kapaciteten på ruten mellem København og Dubai.Det sker gennem indsættelse af et Boeing 777-300ER fly med plads til 428 passagerer. Det bliver dermed det største fly, der frekventerer Københavns Lufthavn.