Endnu en interkontinental rute lukker fra Skandinavien

Malaysia Airlines indstiller den 30. september ruten, der forbinder Stockholm med Kuala Lumpur og New York.

Der bliver færre direkte interkontinentale ruter fra Skandinavien. SAS valgte tidligere på året af meddele lukninger af interkontinentale ruter til Delhi og Seattle fra København samt Bangkok og Beijing fra Stockholm. Herudover måtte China Eastern Airlines lukke mellem København og Shanghai efter et ganske kort besøg.

Nu er turen kommet til Malaysia Airlines, der siden 2004 tre gange ugentligt har opereret ruten Kuala Lumpur – Stockholm – New York (Newark). Der har således samlet været seks ugentlige afgange fra Stockholm til henholdsvis USA og Malaysia. Sidste flyvning fra Kuala Lumpur er 30. marts, mens Malaysia Airlines letter fra Stockholm-Arlanda sidste gang den 2. oktober. Selvom Malaysia Airlines indstiller ruten til Sverige, har man valgt i første omgang at opretholde sit salgskontor i Stockholm.

Malaysia Airlines 747-400

Malaysia Airlines Boeing 747-400 væk fra Stockholm

Lukningen af ruten er godt nyt for SAS, der i løbet af sommerfartplanen har været nødt til at fjerne udvalgte afgange p.g.a. overkapacitet på ruten mellem Stockholm og New York. Nu bliver SAS alene tilbage på ruten til New York (Newark) sammen med amerikanske Continental.

Der er dog også nyåbnede interkontinentale ruter i det Skandinaviske marked. Såledesetablerede US Airways i maj måned en rute mellem Oslo og Philadelphia, ligesom Thai Airways netophar åbnet fra Oslo til Bangkok. Senere på efteråret følger Egyptair med en rute mellem Oslo og Cairo med mellemlanding i København den ene vej.