Ét år efter Sterling-konkursen: 100 flere afgange pr. uge

Sterling-konkursen den 29. oktober 2008 kickstartede lavprisrevolutionen i Danmark. Året efter udbydes mere end 100.000 flere flysæder pr. måned.

Den 29. oktober er det præcis et år siden, at luftfartsselskabet Sterling Airlines så sig nødsaget til at indgive konkursbegæring. Det betød øjeblikkelig lukning af en lang række flyruter i Skandinavien – og heraf også fra lufthavnene i København, Billund og Aalborg.

Der har flere gange været gisnet om, hvad det har betydet for udbuddet af flyruter fra Danmark. På årsdagen for konkursen har det været muligt at gøre status.

Samlet opererede Sterling Airlines ved konkursen omkring 235ugentlige afgange ud af Danmark, hvoraf langt hovedparten var fra Københavns Lufthavn. I dag opereres ca. 335 ugentlige afgange på de tidligere Sterling Airlines-ruter. Det er enten nye selskaber, der er gået ind på ruterne eller eksisterende operatører, der har øget antallet af flyvninger på de nævnte ruter.

Det er især destinationer som Barcelona, London, Málaga, Nice, Prag og Rom, der har fået tilført ekstra kapacitet efter Sterling-konkursen. Det samlede udbud på de nævne destinationer er næsten tredoblet på bare ét år. Det er især Norwegian og Cimber Sterling, der har stået for den største vækst, men også selskaber som easyJet, Transavia, Spanair og Ryanair har bidraget aktivt til den markante stigning i trafikken.

Sterling logo

Sterling-konkursen har kickstartede lavprisrevolutionen

Med Sterling-konkursen kom lavprisrevolutionen til Danmark. Nye selskaber etablerede sig på markedet, og der blev lynhurtigt skabt en konkurrecesituation, der har haft en særdeles gunstig virkning på prisniveauet på flybilletterne set udfra et forbrugermæssigt synspunkt.

Men der er også tidligere Sterling-destinationer og ruter, der ikke har oplevet nogen vækst siden konkursen. Ruterne fra København til Berlin, Biarritz, Bruxelles, Murcia, Trieste, Valenica og Varna blev aldrig genoptaget af andre operatører. Også Billund Lufthavn har i første omgang måttet se ruterne til Olbia (Sicilien) og Prag forsvinde.

Lavprisrevolutionen har endvidere haft den ekstra positive effekt, at de nye selskaber etablerer ruter til en lang række destinationer, som ikke har været betjent tidligere fra lufthavnene. Det har især Aalborg mærket, idet lufthavnen bl.a. har fået nyeruter til Kreta, Mallorca, Nice, Salzburg og Gran Canaria. Fra Københavns Lufthavner der etableret nye ruter/eller nye ruter på vejtil destinationer som Alghero, Catania, Dubrovnik, Larnaca, Köln, Malta og Verona.

Der kan således samlet set gøres status med 100 ekstra ugentlige flyafgange på de tidligere Sterling-ruter fra danske lufthavne. Det svarer til en øget månedlig produktion påsamlet over 100.000 flysæder i begge retninger. En udvikling som de færreste havde forudset, da chokmeldingen fra det islandskejede lavprisflyselskab ramte markedet.

I konkursmeddelelsen fra Sterling Airlines den 29. oktober 2008 kunne man bl.a. læse følgende udtalelse:“Vi var med til at skabe et konkurrencedygtigt marked for flyrejser til og fra Skandinavien, til glæde og gavn for de millioner af rejsende, der valgte at flyve med os.

Den efterfølgende udvikling viste dog, at det først med Sterling-konkursen lykkedes at skabe et reelt konkurrencedygtigt marked, derer sammenligneligt med de øvrige lavprisflymarkeder i Europa.

Link: Tidligere Sterling Airlines-ruter med ny operatør / nye frekvenser