Exit-seats kan nu også bookes hos Finnair

Sæderne foran nødudgangen er ofte populære hos mange luftfartsselskaber. Nu tilbyder Finnair adgang til at forhåndsreservere et exit-seat på interkontinentale økonomiklasserejser mod en betaling på ca. 350 kr.

På interkontinentalerejser med Finnair får økonomiklasse-passagerer nu også mulighed for på forhåndat tilkøbe plads i de særlige exit-seats, der er placeret foran nødudgangen.

Dermed bliver der mere benplads på de lange flyvninger, men måske også mere køligt, da det eret velkendt fænomen, at detofte kan trække voldsomt fra nødudgangen.

Ordningen træder i kraft med det samme og exit-sæderne vil være tilgængelige påFinnairs flyvninger til og fra Bangkok, Beijing, Delhi, Hong Kong, Nagoya, New York, Osaka, Shanghai, Seoul, Singapore og Tokyo.

Exit seats kan reserveres på www.finnair.com/managemybookingmod et gebyr på 60 Euro svarende til ca. 350 danske kroner. Rejsende med et Finnair Plus Platinum-kort vil stadig kunnesikre sig exit-sædet uden beregning allerede i reservationsøjeblikket.

Det er dog ikke alle, der uden videre kan placeres ved nødudgangen. Man skal først og fremmest være fyldt 12 år, man skal kunne tale og forstå engelsk eller finsk, man skal være i god fysisk stand og ikke være gravid eller rejse med et spædbarn.

For de rejsende, der kan opfylde disse kriterier, er der adgang til ekstra benplads. Men kan bør forberede sig på, at disse sæder sandsynligvis ofte vil være udsolgte. På Finnairs Airbus A340-300 og Airbus A330300 fly, der anvendes på de nævnte ruter, er der i alt otte exit-sæder tilrådighed for salg begrænset tilrække 41 – henholdsvis AC DEGH JL.

Det svarer til 3 – 4 % af den samlede sædekapacitet på 221 – 227 i økonomiklassesektionen på de to nævnte flytyper. Så man skal nok være mere end heldig for at ramme ind i en afgang, hvor disse sæder ikke på forhånd er solgt eller reserveret.

Foto: Nu kan man reservere og forudbetale exit-seats på den interkontinentale økonomiklasse hos Finnair. Men der er blot otte sæder pr. afgang at gøre godt med.