Få livslang loungeadgang

Finnair gør det muligt at beholde guld- eller platinkortet når pensionisttilværelsen står for døren.

Selvom du en dag ikke længere flyver på forretningsrejser og optjener bonuspoint, så er det ikke ensbetydende med, at du ikke fortsat kan have guld- eller platinkort i Finnairs bonusprogram Finnair Plus med de fordele, som det giver.

Hvis du er en flittigt rejsende i dit arbejdsliv kan du nemlig blive belønnet med et livslangt medlemskab af Finnair Plus og en livslang status som guld- eller platinmedlem. Dermed er der også adgang til lounges, særlige check-in skranker og en lang andre fordele, selvom forretningsrejsen til Tokyo for længst er skiftet ud med solferie i Thailand.

I dag er det sådan i langt de fleste bonusprogrammer, at man hvert år skal optjene et vist antal point for at kunne opretholde sin medlemsstatus. Hos Finnair kræver det mindst 90.000 point om året at blive eller holde fast i guldkortet, mens man skal på den anden side af 150.000 point for at få fingrene i det sorte platinkort.

Så hvis indtjeningen af point tørrer ud, vil man normalt hurtigt falde ned gennem rækkerne og ende som basismedlem. Men for de flittige er der mulighed for fortsat at kunne flashe de eftertragtede kort.

Når man at tjene mere end tre mio. point, så udløser det et livslangt guldkort hos Finnair Plus, mens platinkort-jackpotten indløses ved mere end fem mio. point i løbet af ens arbejdsliv.