Færre og billigere rejser hos tyske virksomheder

En ny undersøgelse hos den tyske rejseindkøber-organisation VDR viser, at 44 % af de tyske virksomheder rejser billigere og mindre end hidtil.

Det er ikke kun i Danmark, at virksomhederne har indskrænket rejseaktiviteterne som følge af finanskrisen. I vort naboland mod syd melder de tyske rejseindkøbere også om markante følger af finanskrisen.

Det viser en undersøgelse blandt de 547 virksomheder, der er medlem af Verband Deutsches Reisemanagement, der tilsvarer de danske foreningnerDBTA og COTRA. Blandt de 126 besvarelser i undersøgelsen, der er foretaget i oktober måned, fremgår det, at 44 % af de adspurgte rejser billigere end tidligere. Der er også kommet stærkere fokus på rejseomkostningerne. Ved samme undersøgelse i oktober 2008 svarende kun 31 %, at der var iværksat tiltag for at rejse billigere.

VDR Dirk Gerdom

VDR-formand Dirk Gerdom fra SAP AG

I alt 21 % af de adspurgte svarende til knapt 30 virksomheder har oplyst, at alle ikke-nødvendige rejser er blevet forbudt. Tilsvarendeantal var året før på kun 14 %.

I alt 18 % af virksomhederne rejse mindre end tidligere (mod kun 4 % ved undersøgelsen sidste år). Men der er også virksomheder, der “går mod strømmen“ og trodser krisen. I alt 14 % af alle virksomhederne i den tyske undersøgelse melder om uforandret rejseaktivitet.

Der findes ikke p.t. tilsvarende undersøgelser for det danske marked, men erhvervsrejsebureauerne beretter om en nedgang i omsætning på op til 30 %, ligesom at antallet af billettransaktioner er faldet med op til 20 %.