Ferie for Alle slår alle rekorder

Med over 1.000 udstillere og mere end 66.000 gæster slog årets udgave af feriemessen i Herning alle rekorder, da den blev afviklet i weekenden fra fredag den 25. til søndag den 27. februar. Alene den første time blev 10.000 besøgende registreret gennem tælleapparaterne.

Skandinaviens største ferie- og rejsemesse Ferie for Alle, der afvikles i Messecenter Herning, fik i weekenden slået en fed streg under messens position. Allerede efter den første time havde 10.000 besøgende gået gennem tælleapparaterne.

Samlet havde mereend 66.000 besøgende havde været indenfor dørene, da feriemessen lukkede søndag aften. Det var næsten fire tusinde flere end året før, hvor 62.690 besøgende gæster blev registreret.

Selom den konkurrende rejsemesse Ferie i Bella havde flyttet datoerne, således at der kun var to uger mellem de to store rejsemesser på dansk grund, havde det ikke indflydelse på udstiller- eller besøgstallet i Herning.

I alt 39.086 besøgte Ferie i Bella, mens helt præcist66.112 samlede inspiration og købte rejser på årets udgave af Ferie for Alle. Antallet af udstillere havde også taget et spring opad i Herning – for første gang var der over 1.000 udstillere – helt nøjagtigt 1.023, hvilket var noget mere end de 897 udstillere, der fandt vej til Bella to uger forinden.

“Vi har fået utroligt positive tilbagemeldinger fra rejsearrangører. Alle har givet udtryk for en kæmpe interesse fra besøgende, og salget af rejser har været over forventning,“ siger projektleder Anders Ladefoged Mortensenfra Ferie for Alle til CHECK-IN.dk.

Han medgiver dog, at pladsen er ved at være trang i udlandshallen. Med 100 ekstra udstillere på listen, hvoraf hovedparten har placeret sig i udlandshallen, var der på flere tidspunkter store trængsler i Hal M. Således kommer over 90 procent af alle besøgende ind i udlandshallen. “Det giver nogle udfordringer, men det må vi se på i forbindelse med afviklingen af næste års messe,“ siger Anders Ladefoged Mortensen.

Havfruer og journalister

Traditionerne blev også holdt i hævd i forbindelse med fredagens åbning af Ferie for Alle. Således også Danske Rejsejournalisters uddeling af henholdsvis Havfrueprisen og Journalistprisen,

En overrasket administrerende direktør Georg Sørensen fra MCHmodtogårets Havfruepris for sin indsats for at fremme turisme i Danmark. Det er niende gang, at Danske Rejsejournalister uddeler Havfrueprisen på feriemessen, og prisen går til en person eller en virksomhed, der har gjort noget særligt for danskernes ferieoplevelser i deres eget land.

Den 52-årige Georg Sørensen kunne i 2008 fejre 25 års jubilæum i MCH, og han er manden bag MCH’s visionsplan, Vision 2025. Fra 2002 til 2010 var Georg Sørensen medlem af bestyrelsen for VisitDanmark, herunder formand fra 2007 til 2010.

Journalistprisen fra Danske Rejsejournalister blev vundet af Johnni Balslev, derer freelance-journalist og bl.a. harudgivet en serie af gratis vandretursguides til København, ligesom han står bag websites som gaaentur.dk og fridagsferie.dk.

Prisen som Årets Rejsejournalist 2011 består ud over æren og et diplom af en luksusovernatning på Hilton Airport i København og en rejse sponseret af Spies Rejser til en destination efter eget valg.

Foto: Ferie for Alle blev besøgt af mere end 66.000 gæster, hvilket var rekord. (Tony Brøchner)