Finnair presset til at sænke priserne i Skandinavien

Konkurrencen fra det norske lavprisflyselskab Norwegian får nu Finnair til at sænke billetpriserne på de finske indenrigsruter samt på ruterne mellem Helsinki og henholdsvis København og Stockholm. Billigste returbillet mellem København og Helsinki vil fremover koste 535 kroner.

Konkurrencen i det skandinaviske luftfartsmarked er hårdere end nogensinde før. Det skyldes blandt andet det norske lavprisflyselskab Norwegians indtog på det finske marked og dermed blandt andethovedruterne til København og Stockholm.

Det får nu Finnair til at sænke priserne på selskabets indenrigsruter samt på de skandinaviske hovedstadsruter.

Det betyder, at prisen for den billigste returbillet på ruten fra København til Helsinki falder til 79 euro, eller godt 535 danske kroner. Tilsvarende falder prisen for en returbillet fra den finske hovedstad til Stockholm. Her vil den laveste pris fremover være 69 euro svarende til 630 svenske kroner.

Også på indenrigsruterne fårbilletpriserne et nøk i nedadgående retning. Den travle indenrigsrute fra Helsinki til Oulu, der også har fået konkurrence fra Norwegian, harogså fået sænket priserne til 69 euro.

Norwegian etablerede sig i slutningen af marts måned med3 basefly i Helsinki-Vantaa Airport. Det norske lavprisflyselskab etablerede 2 indenrigsruter samt 11 internationale ruter fra Helsinki oghavde allerede ved udgangen af september måned haft mere end 600.000 passagerer på de nyetablerede ruter.

Mislykket “spin“

Peter Gabrielsson, derhos Finnair har titel af VP, Revenue Management and Pricing anfører som begrundelse for prisnedsættelsen, at “disse priser vil gøre vores tilslutningsforbindelser til 11 destinationer i Asien endnu mere konkurrencedygtigeog attraktive for rejsende i regionen.“

Det er nok det mest mislykkede “spin“, der længe er set fra et luftfartsselskab. Sænkningen af priserne er udelukkende som værn imod de konkurrenceudsatte ruter, hvor Norwegian også har etableret sig. Herudover sælges Asien-billetterne på gennemgangspriser, som umiddelbart ikke vil være påvirkede af den lokale prisstruktur i Finland og Skandinavien.