Flere Nonstop-afgange mellem København og Århus

Fra mandag den 16. august indsætter DSB yderligere to Nonstop-afgange på strækningen mellem København og Århus. Omkring 60 % af alle passagerer på Nonstop-produktet er forretningsrejsende.

Yderligere to nye DSB Nonstop-afgange mellem København og Århus er det danske jernbaneselskabs våben i kampen om forretningsrejsende mellemKøbenhavn og den jyske hovedstad.

DSB Nonstop tilbagelægger turen mellem København og Århus på ca. 2 timer og 40 minutter. DSBfremhæver, at passagerene undgår bilkøer og spildtid til gengæld for internet-adgang, arbejdsro, hvile og et højt serviceniveau.

Fra den 16. august kommer to nye afgange: en tidlig afgang fra Århus, så man kan nå møder kl. 09.00 i København, og en afgang mod Århus ved 17-tiden, såde rejsendekan have en fuld arbejdsdag i København.

Nonstop-afgangene vil herefter være følgende:

Fra København til Århus:
• 06.20-09.02
• 16.20-19.02
• 17.20-20.02 (ny afgang)

Fra Århus til København:
• 05.53-08.42 (ny afgang)
• 06.58-09.42
• 15.59-18-39

”DSB Nonstop er skræddersyet til forretningsrejsende med særlige behov, og de behov vil vi gerne imødekomme endnu bedre med de to nye afgange,” siger Anne Lise Bach Sørensen, salgsdirektør i DSB.

Siden lanceringen af Nonstop-produkteti januar måned har de nye direkte togrejser ifølge DSB været en succes. I februar 2010 var halvdelen af DSB Nonstop-kunderne forretningsrejsende, den andel var vokset til knap 60 % i maj.

”Vores undersøgelser viser, at halvdelen af DSB1’-kunderne på Nonstop tager eller vil tage toget oftere, fordi det er muligt at rejse uden stop. Det viser tydeligt, at vi har ramt plet over for erhvervslivet med Nonstop-togene,” siger Anne Lise Bach Sørensen.

I en måling blandt DSB1’-kunderne på Nonstop-togene mellem Århus og København giver kunderne DSB en score på 8,7 på en skala fra 1-10.