De danske flyvejournalister har siden 1948 uddelt luftfartspokalen. I år gik den til en diskret dansk flymilliardær.
Det var en tydeligt beæret Martin Møller, der fredag modtog Luftfartspokalen, som hvert år uddeles af De Danske Flyvejournalister. Han modtog prisen ved foreningens traditionsrige julearrangement i Vilhelm Lauritzen Terminalen i Københavns Lufthavn.
Martin Møller er ejer og direktør for det danske leasingfirma Nordic Aviation Capital (NAC), der har hovedkontor i Billund. Selv holder den danske milliardær ogiværksætter dog til i Florida- når han ikke flyver verden rundt til sine mange kunder. Det foregår naturligvis i eget fly og med sig selv i cockpittet.
NAC er verdens største udlejer af turbopropfly med mere 150 ATR-fly og omkring 40 Q400-fly i flåden. Desuden udlejer virksomheden omkring 10 Boeing 737 jetfly.Ved Paris Air Show 2013 meddelte flyproducenten ATR og Nordic Aviation Capital, at NAC havde afgivet en ordre på 90 fly til en samlet værdi af 2,1 milliarder dollar.
Mediernes rampelys
De Danske Flyvejournalisters bestyrelse havde valgt Martin Møller, da han ifølge foreningens formand, Ejvind Olesen, har en unik evne til at forudse udviklingen i markedet og hele tiden være forud for sin tid. Således havde alle for bare få år siden dømt turbopropflyene ude. Men nu er det det alle vil have- takket være de høje oliepriser, som gør turbopropflyene særdeles attraktive på bekostning regionale jetfly som CRJ-serien fra Bombardier og Embraers EMB-170 og EMB-190 serie af fly.
Martin Møller er normalt en diskret mand, der ikke søger mediernes rampelys. Men havde alligevel taget turen tilDanmark for at lade sig hylde af de danske flyvejournalister. En hæder, som tydeligvis gjorde indtryk. I sinmeget politiskprægede takketale pegede Martin Møller på nogle af develfærdsgoder, som vi her i Danmark tager for givet.
Kronprinsen og Simon Spies
Luftfartspokalen er blevet uddelt siden 1948. Og blandt tidligere prismodtagere er både HKH Prins Henrik, HKH Kronprins Frederik, journalisten Gunnar ”Nu” Hansen, Simon Spies, Jan Carlzon og tidligere statsminister H.C. Hansen. Men også SAS-cheferne Jørgen Lindegaard, Vagn Sørensen, Susanne Larsen og John Dueholm har modtaget pokalen. Det samme har folk som Sun-Air’s ejer Niels Sundberg, direktør Klaus Ren fra Jet Time, Danish Air Transport-ejeren Jesper Rungholm og Jørgen Nielsen fra Cimber. Sidste år gik pokalen til Aalborg Lufthavns direktør, Søren Svendsen.
Foreningen, der blev stiftet i 1936, har siden 1992 også uddelt Ellehammerprisen til en pilot eller opfinder, der har gjort sig særligt bemærket. I år gik prisen til raketbyggerne Peter Madsen og Kristian von Bengtsson fra Copenhagen Suborbitals. De arbejder ihærdigt med at konstruere Danmarks første rumraket.