Flytrafikken til Tokyo er igen normal

Finnair og SAS besluttede i fredags at aflyse selskabernes afgange til Tokyo ovenpå det jordskælv, der lukkede Narita-lufthavnen hele fredag. I weekenden er flytrafikken til Tokyo-Narita blevet normaliseret, men Udenrigsministeriet advarer om 70 procent risiko for et stort efterskælv en af de nærmeste dage.

Søndag kl. 16.44 landede SAS-flyetSK984 fra Tokyoi Københavns Lufthavn med knapt tre kvarters forsinkelse. Det var første SAS-fly, der ankom til København efter fredagens jordskælv, der forurettede store skader i et område nogle hundrede kilometer nordøst for Tokyo.

Jordskælvet ramte landet fredag eftermiddag kl. 14:32 lokal tid. Det var blot 2 timer efter, at det ordinære SAS-rutefly fra Tokyo-Narita havde sat kursen mod København. Passagererne der ankom fredag eftermiddag lokal tid i København havde således undsluppet den ubehagelige oplevelse.

SAS besluttede fredag eftermiddag kl. 15.00 (blot 45 minutter før afgang til Tokyo) at aflyse dagens flyafgang til den japanske hovedstad. En beslutning, der havde været undervejs siden morgenstunden, men som altså blev trukket til sidste øjeblik. Rejsende fra danske provinslufthavne samt lufthavne i Norge og Sverige havde dermed rejst forgæves til København Lufthavn, da SAS øjensynligttøvede med beslutningen.

Hos Finnair traf man også kl. 15:00 beslutning om at aflyse dagens afgang til Tokyo-Narita. Da den ordinære afgangvar kl. 17:15 fra Helsinki, kom aflysningen hos Finnair mere end 2 timer før planlagt afgang. Men noget kunne tyde på, at de to selskaber formentligt har koordineret beslutningen.

Lørdag blev flyafgangene mellem Europa og Tokyo-Narita genoptaget, således at den samledetrafik i begge retninger blev normalisereti løbet af weekenden.

SAS flyver i vinterhalvåret seks gange ugentligt mellem København og Tokyo-Narita, mens Finnair har daglig afgang fra Helsinki til Tokyo-Narita. Eneste europæiske flyselskab, der flyver til Tokyo-Haneda lufthavnen, der ikke blev berørt af jordskælvet, er British Airways, der fem gange om ugen sender en Boeing 777 afstedfra London Heathrow.

Udenrigsministeriet fraråder rejser til følgende præfekturer i Japan på baggrund af problemer med kernekraftværket Fukushima Daiichi (nord for Tokyo):Aomori, Akita, Iwate, Yamagata, Miyagi, Fukushima, Tochigi samt Ibaragi

Ifølge Udenrigsministeriet estimerer de japanske myndigheder, at der er70 procentrisiko for at et efterskælv på 7,0 eller større på Richterskalaen, rammer inden den 16. marts 2011 kl.10.00 (lokal tid) og50 procentrisiko for at et efterskælv rammer inden den 19. marts 2011 kl. 10.00 (lokal tid).