Forsinkelser i New York JFK

Reparation af den længste startbane i New York´s J.F. Kennedy Airport kan skabe forsinkelser. Trafikken reduceres med over 20 % i de næste fire måneder.

Millioner af flyrejsendekan i de næste fire måneder risikere at opleve betydelige forsinkelser når de rejser til og fra New York. Tirsdag indledte John F. Kennedy International Airport i New York nemlig et større renoveringsarbejde på lufthavnenslængste startbane. Over de næste fire måneder vil trafikken blivereduceret med 20procent, og det betyder, at de rejsende skal væbne sig med tålmodighed.

Den store landingsbane håndterer næsten en tredjedel af alle lufthavnens starter og landinger, herunder mere end halvdelen af samtlige afgange.Der forventes derfor massive forsinkelser i de kommende måneder ifølge FAA’s Air Traffic Control System Command Center.

Reparationsarbejdet på den 4.440meter langerunway 13R-31L ventes at koste godt 376 millioner dollar. Udgifterne betales af FAA ogPort Authority of New York and New Jersey og skal blandt andet gå til at udvide bredden af landingsbanen fra45til60 meter.

Den omfattende renovering indgår i det såkaldteJFK Delay Reduction Program og forventes på sigt at reducere flyforsinkelser med 10.500 timer årligt.

Ifølge de amerikanske lufthavnsmyndigheder vil man under reparationsperioden justere flyafgangene for at mindske forsinkelser, og lufthavnens øvrige tre landingsbaner vil blive udnyttet til deres maksimale kapacitet.

Påsigt skal det store anlægsarbejde lette hverdagen for passagerne i en af verdens mest travle lufthavne, men her og nu må man ikke blot vente forsinkelser, men også højere billetpriser. Flere af flyselskaberne i JFK lufthavnen reducerernemlig antallet af afgange og denreduktion i kapacitet ventes at give stigende billetpriser.

John F. Kennedy International Airport er den vigtigste lufthavn i New York og den største i USA. Mere end 40 millioner passagerer bruger John F. Kennedy Lufthavn hvert år og tilsammen medLa Guardia og Newark lufthavnene ekspederes totalt over 100 millioner passagerer hvert år fra lufthavnene i New York.

JFK lufthavnen, der ligger 24 km sydøst for Manhattan i Queens på LongIsland, blev oprindeligt anlagt som Idlewild Airport i perioden 1942-48 og beskæftiger i dag omkring 40.000 mennesker.