Fremover kun online check-in hos Ryanair

Den 1. oktober vil Ryanair have udfaset personlig check-in i lufthavnen. Fremover skal det foregå online.

Ryanair går endnu engang i front med selvbetjening i forbindelse med flyrejsen. For alle bookinger foretager efter den 20. maj, vil det nu kun være muligt at foretage online check-in med “bag drop“ i lufthavnen, såfremt man rejser med indchecket bagage.

Dette er konsekvensen af en ny strategi hos selskabet, der skal betyde, at check-in til Ryanairs flyvninger til i alt 146 lufthavne i Europa udelukkende skal håndteres af passagererne. Hermed vil det irske lavprisflyselskab kunne reducere sine omkostninger i lufthavnene.

Ryanair check-in

Ryanair check-in skranker forsvinder

Det er dog ikke hele besparelsen, der kommer tilbage til de rejsende. I dag koster det 10 € (ca. 75 kr) at foretage check-in i lufthavnen. Fremover vil det koste 5 € (ca. 37 kr.) for alle passagererer at foretage online check-in.

Der er dog undtagelser. Eksempelvis vil online check-in være inkludereret i de billigste kampagnepriser, der enten sælger som “Gratis“, 1 € ( 7,50 kr.) eller 5 € (ca. 37 kr.).

Såfremt den rejsende glemmer at medbringe sit printede boarding-kort i lufthavnen, vil det koste € 40 ( ca. 300 kr.) at få printet et nyt i lufthavnen.