CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
AKTUEL KOMMENTAR: Der har gennem tiden været et fornuftbaseret argument for at lade SAS have hovedkvarter i Stockholm. Det er der ikke mere, skriver tidligere redaktør Ejvind Olesen.
Af Ejvind Olesen, tidligere redaktør på Berlingske Tidende samt Take Off/Stand By
Man har et standpunkt, til man bliver lagt ned. Nu må det være nok. Jeg har før advokeret for, at SAS’ hovedkvarter skal blive i Stockholm, selv efter at den danske stat får (eller rettere køber) sig til den største aktiepost. Og samtidig siger mere eller mindre farvel til både Sverige og Norge.
Det gør jeg ikke mere. Vi (staten) øser penge ud til flyselskabets rekonstruktion, primært for at redde København som Nordens største lufthavn og arbejdsplads. Vi skal have mere til gengæld.
En af belønningsgaverne er, at topchef, hollandske Anko van der Werff lover flere langruter fra København. En anden ”at den danske stat har fået sin vilje med København som central for SAS i fremtiden”, som det fremgår af den nye aktionæroverenskomst fra retten i New York.
Skal vi så ikke alle være glade?
Det var jo hele formålet med at redde en af vores største arbejdspladser. Vel kun overgået af økonomisk bistand til Ukraine med en lind strøm fra gaveboden. Senest otte milliarder kroner til SAS, før rekonstruktionen kan sluttes i om nogle måneder.
Regningen skal alle danske statsborgere være med til betale, og de mange småaktionærer skal bøde endnu mere. Deres aktier af noteres i nær fremtid. Farvel pensionsopsparing.
Skulle have kæmpet hårdere
Men der mangler noget. Hvad med hovedkvarteret, som vi nu siden 1946 har ærgret os over lå – og fortsat skal ligge – i Stockholm. Selv om den danske stat i det nye selskab, som største indskyder får 25,8 procent.
Sverige og Norge får en klatskilling i form af nye aktier til dækning af gæld, og helt formelt er ude af gruppen, hvor den danske stat er i et investeringsselskab sammen med Castlelake fra USA, Air France-KLM og danske Lind Invest.
Flere danske politikere, anført af SF, krævede, at hovedkvarteret skulle flytte til København, og ikke som det ofte siden 1946 har lydt: SAS står for ”Svensk Alt Sammen”.
Nu forbliver hovedkvarteret, som registreret svensk selskab i Stockholm med kun omkring en snes danskere ansat i administrationen, hvoraf de fleste pendler mellem København og Stockholm.
Efter hvad jeg erfarer, er der stor skuffelse over, at de skal bruge masser af timer på at tage til Stockholm for at blive enige med svenske bureaukrater om noget, der foregår i København.
De havde ventet, at de danske forhandlere, inklusive den anonyme formand, Carsten Dilling, ville have kæmpet hårdere for en mere dansk løsning, når nu Sverige eller Norge ikke ville være med.
Det fremgår af redegørelsen i Berlingske, at SAS også i fremtiden vil blive ledet fra Stockholm, hvor den årlige generalforsamling vil finde sted.
Hvor tror man så i det store udland, at man skal være med sine egne folk fra flyselskaber og turistbureauer for at være tættest på beslutningerne? Senest kommer Japans første nordiske turistkontor nu til Stockholm. Hvorfor mon?
Kunne man forestille sig, at den kommende partner, KLM, havde hovedkontor i Hamborg i stedet for Amsterdam. Eller Air France i Milano i stedet for Paris? Nej, vel.
Inden længe kan både lufthavne og fly klare sig selv med moderne teknik, og SAS kunne i princippet styres fra Malta, men det har noget med følelse og stolthed at gøre.
Fornuftsbaseret argument er væk
Arlanda Lufthavn i Stockholm har i flere år på store messer, hvor jeg har været med, markedsført sig som ”Capital of Scandinavia”. Det er ikke bare smart markedsføringstrick som ”Nordens Venedig”. Det er direkte usandt. Vi har som bekendt tre hovedstæder i Skandinavien, henholdsvis København, Stockholm og Oslo.
Så nytter det så lidt, at den hollandske nuværende og fremtidige SAS-chef, som den første ikke skandinaviske direktør, Anko van der Werff, til avisen lover guld og grønne skove med trafikken i København, uden reelt at love noget konkret.
”Vi kommer til at se flere forbindelser. Vi forventer at få flere wide body fly i de kommende år, og København vil helt sikkert få deres andel af de nye fly, ”siger han til Berlingske, som tilføjer, at der fra København i dag er 14 oversøiske ruter. Ni til Nordamerika, fire til Asien og en enkelt til Afrika. Fra Stokholm er der fem i alt.
Hvad det er for en andel SAS-chefen omtaler, ved jeg ikke, men det lyder ikke som om han er klar over, at fremtiden nu tilhører København. Ellers havde den danske stat ikke øset milliarder af kroner i projektet. Nu skal vi have noget til gengæld.
Så snart der bliver mere fredeligt over russisk luftrum, kommer vi nok til at se ligeså meget trafik mod øst, som vi gør nu mod vest. Sådan var det også før corona og konflikten mellem Ukraine og Rusland.
Der var naturligvis en grund til at stifterne af SAS i 1946 fordelte de skandinaviske andele i syvende dele med tre til Sverige og hver to til Danmark og Norge. Denne ikke uvæsentlige grund, at Sverige var det største land med de fleste passagerer. Det har op gennem årene været et fornuftsbaseret argument for hovedkvarter i Stockholm.
Svenskerne skulle da gerne blive ved med at være med, for alene kan Danmark ikke bære et stort flyselskab. Og Norge er for længst stukket af med eget selskab som Norwegian, der i øvrigt er en stor kunde i Københavns lufthavn.
Derfor skal man passe på ikke at træde svenskerne for meget på halen. Men den øvelse kan vi godt gøre fra København. Nu har vi i løbet af det sidste par slået svenskerne i fodbold, håndbold og sågar i ishockey – så kan alt ske, også i luftfart.
