Gratis internet på 3.600 Hilton-hoteller

Elitemedlemmerne af loyalitetsprogrammet Hilton Hhonors vil fra 1. september få tilbudt gratis højhastigheds internet-adgang på de i alt 3.600 hoteller, der findes i kædens globale portefølje under Hilton Worldwide.

Hilton Worldwide, der er verdens førende hotelvirksomhed, tilbyder fra 1. september sine Guld og Diamant Hilton Hhonors-medlemmer gratis højhastigheds internet-adgang.

Det er således elite-medlemmerne blandt de 26 millioner Hhonors medlemmer, der vil kunne gøre brug af denne ydelse fremover. I alt 3.600 hoteller under Hilton Worldwide kan tilbyde internet-faciliteten. De ti brands i Hilton-porteføljen omfatter Waldorf Astoria Hotels & Resorts, Conrad Hotels & Resorts, Hilton, Doubletree, Embassy Suites Hotels, Hilton Garden Inn, Hamption Hotels, Homewood Suites by Hilton, Home2 Suites by Hilton og Hilton Grand Vacations.

“Der er en massiv efterspørgsel fra gæsternemed henblik påadgang til højhastigheds-internet i dag. Specielt forretningsrejsende fremhæver kvalitets højhastigheds-internet adgang som en af de vigtigste værelsesegenskaber”, siger Jeff Diskin, Senior Vicepræsident Global Customer Marketing, Hilton Worldwide. ”Ved at tilbyde gratis Internet adgang til vores Hilton Hhonors Guld og Diamant medlemmer globalt, møder vi deres stadigt stigende behov”.

Hilton Hhonors loyalitetsprogrammet har for nylig rundet 26 mio. medlemmer over hele verden. Alene omkring 1 mio. rejsende har tilmeldt sig i 2010, hvilket svarer til en vækst på omkring 13 %.Rundt regnet 40 % af samtlige gæster på hotellerne i Hilton Worldwide er i dag medlem af Hilton Hhonors.

Elitemedlemmerne i Hhonors modtager i forvejen eksklusive fordele som gratis værelsesopgradering, gratis morgenmad samt adgang til de eksklusive Executive Lounges, der bl.a. findes på Hilton Copenhagen Airport Hotel.