Hellere aflysninger end forsinkelser

DSB er på det seneste blevet kritiseret for at have alt for mange aflysninger. Men det er åbenbart ikke tilfældigt, at selskabet vælger at anullere en række togafgange. DSB vil hellere aflyse enkelte afgange end risikere, at forsinkelser hober sig op giver dårlig rettidighed på andre afgange.

DSB tager nu til genmæle overfor den kritik, der har været rejste i flere medier efter relativt mange forsinkelser i løbet af den seneste tid. Ifølge DSB´s trafikchef Stig Frissbæk er det nemlig en bevidst strategi, når DSD aflyser tog.

Det kræver dog en forklaring, som er følgende:

“Jeg vil gerne beklage, at kunderne indimellem oplever aflysninger, men der er som oftest ganske velbegrundet. Når vi aflyser tog, gør vi det som hovedregel for at undgå at forsinkelser spreder sig og rammer endnu flere kunder, og vi vælger typisk at aflyse mindre tog med få kunder og på strækninger, hvor kunderne har flere tog at vælge imellem,“ forklarer han.

Men trods denne strategi var alligevel 23,6 procent af alle togafgange forsinkede i december måned 2010, ligesom 5,8 procent af alle afgange blev aflyst. Dermed var der uregelmæssigheder påop imod 30 procent af alle afgangene.

De typiske årsager til forsinkelser og aflysninger er signalproblemer, tekniske fejl på togene og dårligt vejr. I 2010 var DSB´s trafik således udsat for hårdt vintervejr i sammenlagt 3,5 måned, men de fleste aflysningervar forårsaget afsignalproblemer og tekniske fejl på togene.

“I en situation, hvor adskillige tog er forsinket – eksempelvis af en signalfejl – er vi nødsaget til at gribe ind og aflyse tog, eller risikerer vi, at endnu flere tog og kunder rammes af forsinkelser,“ siger Stig Friisbæk.

Foto: Aflysninger af togafgange er en bevidst strategi, fortæller trafikchef Stig Friisbæk fra DSB.