CHECK-IN.DK Nyt om luftfart
Med konkursen sent fredag er Spanair ikke mere. Selskabets historie er fortællingen om store økonomiske vanskeligheder og manglende købere til SAS-selskabet. Værst af alt var dog dødsulykken med Flight JK 5022 i 2008, hvor 154 mennesker omkom.
Sent fredag aften gav Spanair op. Ledelsen kastede håndklædet i ringen efter milliardtab og uden udsigt til at selskabet kunne gøres overskudsgivende.
Med konkursbegæringen er det slut for en del af spansk luftfartshistorie, hvor Spanair desværre blev mest kendt forstore økonomiske problemer og en voldsom dødsulykke.
Det spanske flyselskab havde hovedsæde i Palma de Mallorca og blev etableret i december 1986 som et joint venture mellem SAS og Viajes Marsans.
Selskabet startede i marts 1988 med europæiske charterflyvninger og udvidede i 1991 med langdistanceruter til USA, Mexico og Den Dominikanske Republik.
I marts 1994 indledte Spanair indenrigsruteflyvninger i Spanien og selskabets primære hubs blev Madrid-Barajas-lufthavnen og Barcelona Lufthavn.
Spanair blev medlem af Star Alliance 1. maj2003
SAS øgede med tiden sin aktiepost fra de oprindelige 50 % til 94 %, men i juni 2007 meddelte SAS, at man ønskede at afhænde det spanske datterselskab, der ikke længere passede ind i strategien.
Der blev ført forhandlinger om et salg, men i sommeren 2008 meddelte SAS, at man efter længere tids anstrengelser tog “til salg“-skiltet ned igen. Debud, man havde fået, lå alt for langt under selskabets reelle værdi, vurderede SAS-ledelsen dengang.
Spanair Flight JK 5022
Få uger senere indtraf det, som alle luftfartsselskaber frygter. Den 20. august 2008 forulykkedeSpanair Flight JK 5022 – etMcDonnell Douglas MD-82-fly medregistreringsnummer EC-HFP -umiddelbart efter starten.
Flyet var på vej fra Barajas Lufthavn i Madrid til Gran Canaria Lufthavnen, Spanien, og var lettet fra startbane 36L i Barajas Lufthavn klokken 14.45.
Umiddelbart efter takeoff stallede flyet og styrbord vingespids ramte jorden 60 meterøst for startbanen. Flyet styrtede ned og gled over 1.000 meter. I forbindelse med styrtet blev vingernes tanke revet op og 10.130 liter flybrændstof antændes i en eksplosionsagtig brand.
Ifølge Spanair havde piloten tidligere opgivet en start på grund af for høje temperaturer i motorens luftindtag. En defekt ekstern temperatursensor blev efterfølgende udskiftet af jordpersonellet, hvilket forsinkede afgangen med en time.
I forbindelse hermed fik flyet trukket slats og flaps ind, menda flyet efter reparationen skulle genkonfigureres til en ny start blev slats og flaps ikke sat i take-off position.
Da den spanske havarikommission CIAIACsenere offentliggjorde sin officielle version af havarirapporten blev den primære skyld placeret hos piloterne, der tre gange undlod et punkt på checklisterne inden starten.
Flyet havde i alt 162 passagerer og 10 besætningsmedlemmer ombord, og af disse overlevede blot 18 mennesker. 154 personer omkom i den dødeligste flyulykke i spanskluftfart i 20 år.
Milliardtab ved salg
Ulykken fyldte meget, både i Spanien og hos SAS. I januar 2009 lykkedes det SAS at sælge 80,1 % af aktierne i Spanair til en række catalanske investorer i et konsortium. Prisen for aktieposten var på blot en enkelt euro – svarende til ca. 7,50 kroner.
Inklusive tabet ved frasalget medførte Spanair derved et tab på 4,9 milliarder kroner for SAS i 2008 i direkte omkostninger og afskrivninger.
Spanair kom sig aldrig helt oven på tragedien i 2008. Sammen med stadig højere brændstofpriser var det umuligt at genskabe en rentabel drift af det spanske selskab, der ikke mindst tabte terræn til lavprisflyselskabet Vueling.
Nyttesløs redningsplan
Spanair fik nyt logo og forsøgte at øge omsætningen og nedbringe omkostningernene, men forgæves. Fra den 25. januar 2011 kom Spanair i en såkaldt “Emergency Financial Situation“ og Catalonien godkendte et lån på knap 80 millioner kroner til selskabet.
Denne “statsstøtte“ fik i februar de europæiske lavprisflyselskabers sammenslutning, European Low Fares Airlines Association (ELFAA), til at sende et klagebrev til EU-kommissionen.
Ledelsen i SAS måtte erkende, at det spanske mareridt ikke var overstået endnu og ved regnskabet for 1. kvartal 2011meddelte SAS, at Spanair kunne koste et tab på yderligere 1,8 milliarder svenske kroner.
Samtidig forsøgte SAS at løsne båndene til det kriseramte og gældsplagede datterselskab, blandt andet da man per 1. august 2011 opsagde den hidtidige codeshare-aftale med virkning for alle flyvninger fra 1. december 2011.
Og fredag den27. januar 2012 måtte ledelsen i Spanair indgive konkursbegæring da forhandlinger om en kapitalindsprøjtning fra Qatar Airways angiveligt var gået i vasken.
Dermed havde bestyrelsen ikke andet valgt end at kaste håndklædet i ringen og alle flyafgange med Spanair blev aflyst.
Selskabet havde ved konkursen omkring 3.000 ansatte og flyflåden bestod overvejende af Airbus A320-200 men også Airbus A321-200, McDonnell Douglas MD-82, MD-83 og MD-87. Gennemsnitsalderen for Spanairs flyflåde var omkring 12 år.
