Fra juni måned vil det atter være muligt at flyve med Iberia til Havana. Det spanske flyselskab åbner samtidigt to nye ruter til Colombia.
For to år siden besluttede Iberia at indstille selskabets flyvninger til Havana, der er hovedstaden på Cuba. Men fra mandag den 1. juni vender selskabet atter tilbage.
Iberia vil flyve fem gange om ugen mellem Madrid og Havana med Airbus A330-fly, der alle har fået ny kabineindretning. Afgangene er tilrettelagt på mandage, tirsdage, onsdage, lørdage og søndag.
Her kommer Iberia i konkurrence med de mere leisure-orienterede flyselskaber som Edelweiss fra Schweiz og Condor fra Tyskland. Men også Air France flyver til Havanna fra Paris, mens Virgin Atlantic flyver direkte til Cuba fra London-Gatwick.
Udover den nye rute til Havana vil Iberia også flyve til to colombianske byer, henholdsvis Cali i den vestlige del af landet samt Medellín, der er et af landets største turistmål beliggende i den nordlige del.
“Det glæder mig at kunne meddele, at Iberia returnerer til Cuba. Da vi indstillede Madrid-Havana for et par år siden, besluttede vi at returnere, så snart vi kunne lave ruten bæredygtig over en længere periode, Det er muligt nu. De ændringer som Iberia har gennemgået i de senere måneder, giver os ikke alene mulighed for at vende tilbage til Cuba, mens også at etablere nye ruter til destinationer i Latinamerika, som Cali og Mediellín, hvilket vil yderligere styrke Iberia´s position i regionen,“ siger koncernchef Luis Callego.
23 nye ruter
De nye direkte flyvninger fra Madrid er tilpasset efter gode forbindelser ved Iberias´s T4-hub til og fradets mere endda 80 destinationer i resten af Europa.
I begyndelsen af 2014 lykkedes det det spanske flyselskabs ledelse at nå til enighed med personalet om en omfattende plan, der havde til formål at sænke omkostningerne og øge produktiviteten og derigennem implementere en ny fremtidsplan.
Igennem det seneste års tid har Iberia genoptaget eller etableret 23 nye ruter, og udover de tre førstnævnte er det i 2014 blevet til Montevideo, Santo Domingo, Istanbul og Athen, mens lavprisdatteren Iberia Express er begyndt at flyve til Stockholm, Amsterdam, Hanover og Stuttgart.
I løbet af 2015 åbner også nye ruter til Firenze, Hamborg, Catania, Palermo, Budapest og Madeira, mens Iberia Express har planer om at flyve til Edinburgh, Manchester, Napoli, London-Gatwick, Paris-Charles de Gaulle, Budapest og Verona. Herudover vil Iberia Express for første gang flyve udenom Madrid, når det spanske lavprisflyselskab åbner en rute fra Asturias til Tenerife.