Trods en del forvirring omkring YouGov Zapera´s indsamling af data til Danish Travel Awards, fik prisuddelingen trods alt en værdig afvikling. Men der var ingen overraskelser i forhold til sidste år – måske lige med undtagelse af SUN-AIR of Scandinavia,der gav baghjul til SWISS og Lufthansa.
Torsdag aften var Stand By for 15. gang vært for Danish Travel Awards – den årlige prisuddeling i rejse- og luftfartsbranchen. Omkring 350 indbudte gæster var mødt op påCrowne Plaza Copenhagen Towers for at overvære prisuddelingen.
Denne års prisuddeling har været omgærdet af en del undren hos mange af de inviterede deltagere i afstemningen. YouGov Zapera har foretaget indsamlingen af data, der skulle danne grundlag for prisuddelingen. Men flere respondenter melder om modtagelse af op til tre spørgeskemaer samt forvirrende meddelelse om, at besvarelserne ikke vil indgå i undersøgelsen.
Men trods disse genvordigheder fik Stand By alligevel kåret vinderne i de i alt 22 forskellige kategorier.
Bedste erhvervsrejsebureau var sidste årVejle Rejser. I år gik prisen også tilOle Svendsensdygtige medarbejdere i Vejle, mens Mangaard Travel og VIA Travel blev henvist til de toøvrige pladser i nomineringen.
I luftfarten var Singapore Airlinessidste år det bedste interkontinentaleflyselskab, mens Billund-baserede SUN-AIR of Scandinavia overraskendeløb med titlen som bedste europæiske flyselskab. Det var der heller ikke ændret på ved dette års prisuddeling. De øvrige nominerede var Thai Airways og Air Canada hos de interkontinentale flyselskaber, mens SWISS og Lufthansa fulgte SUN-AIR of Scandiavia til dørs i kategorien bedste europæiske flyselskab.
Hos lavprisflyselskaberne var det endnu engang Air Berlin, der kunne gå sejrrigt ud at dysten,men blev holdt i selskab af Transavia og Cimber Sterling.
Cimber Sterlingvar også nominereti kategorien bedste indenrigsflyselskab. Men har var det atter SAS, derkunne stille sigøverst på skamlen, mens Norwegian også måttetage til takke medæren ved nomineringen.
Med så mange gentagelser fra sidste års prisuddeling, vil det nok være nødvendigt, at arrangørerne næste år udtænker et nyt koncept, der vil kunne skabe nyt liv i en prisuddeling, der trods alt velfortjent nyder stor og bred anerkendelse i hele rejse- og luftfartsbranchen.
—
Foto: SUN-AIR of Scandinavia blev også i år tildelt prisen som bedste europæiske luftfartsselskab. Kommerciel direktør Kristian Tvergaard modtog prisen på vegne af selskabet.