‘It´s not the years, it´s the mileage..!’

Sidste sommer gerådede SAS ud i en heftig ordkrig med Ryanair. Denne sommer er det Norwegian og SAS, der er røget i totterne på hinanden. Der er bl.a. uenighed om, hvorvidt SAS har en aldrende flyflåde. Boarding.dk har taget et alderstjek på de større selskabers fly.

“It´s not the years, it´s the mileage“. Denne sætning er blevet udtalt i mange sammenhænge, der ikke nødvendigvis har med luftfart at gøre. Men den bliver særdeles relevant i den aktuelle debat mellem topcheferne fra Norweigan og SAS.

Norwegians topchef Bjørn Kjos har til flere medier udtalt, at SAS har en aldrende flyflåde. Dette har SAS-koncernchefen Mats Jansson afvist og kalder det en myte. Og det kan han have ret i.

SAS har i løbet af de seneste 18 måneder fået leveret i alt 12 nye Canadair CRJ900-fly samtidig med, at selskabet i januar måned solgte 18 ældre MD80-fly til det amerikanske lavprisflyselskab Allegiant Air. Det har nedbragt gennemsnitsalderen på flyflåden til nuværende 12,6 år.

SAS har i alt 143 fly i flåden, som dog er relativt uhomogent sammensat af mange forskellige flytyper. På mellemdistanceruterne anvendes Airbus i serien 319 og 321, mens 330 og 340 anvendes på langruterne. Heruodveropererer SAS ikke færre end 78 fly af typen Boeing 737 fordelt på fem forskellige serier i produktionen (fra 400 til 800). Herudover som tidligere nævnt12 nye Canadair CRJ900 til kortdistancerne samt 5 Fokker F-50, der er på vej til at blive udfaset. Endelig har SAS stadig 26 eksemplarer af MD82-flyene, hvoraf det ældste har en produktionsdato i 1990.

Til sammenligning har Norwegians 52 fly en gennemsnitsalder på 10,4 år. Det er Norwegians lidt mere end 20 Boeing 737-300 fly, der er med til at trække aldersgennemsnittet op hos det norske lavprisflyselskab. Men allerede i 2012 forventer Norwegian at have udfaset alle 737-300, således at selskabet kan operere en noget yngre enhedsflåde af fly af typen Boeing 737-800.Herudover harBjørn Kjos netop bestilt ydeligere 15 nye Boeing 737-800, der forventes leveret fra 2014.

Selskab Gennemsnitsalder Antal fly
Air France 9,0 254
British Airways 11,7 227
Cimber Sterling 13,1 26
EasyJet 3,8 177
Finnair 8,0 68
KLM 10,5 115
Lufthansa 13,2 269
Norwegian 10,4 52
Ryanair 3,1 250
SAS 12,6 143

Kilde: Planespotters.net

Som det fremår af tabellen, er det lavprisflyselskaberne easyJet og Ryanair, der har den suverænt laveste gennemsnitsalder i flyflåden med kun lidt mere end 3 år.

Hos de større netværksselskaber er det Finnair og Air France, der kan prale af at operere den yngste flyflåde på under 10 år.

Hermed skulle fakta være på bordet, så de to “alderspræsidenter“ hos Norwegian og SAS kan fortsætte dialogen.

Læs også:

SAS sælger fly til reservedele

Foto: SAS har kun lidt mere end 20 af de aldrende MD-82 fly tilbage i flåden.