Klimarådet anbefaler: Hæv passagerafgiften

Klimarådet, et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske, har torsdag offentliggjort et notat om passagerafgift på flyrejser, som bygger oven på Klimarådets analyse “Luftfartens klimapåvirkning – en analyse af teknologier og EU’s reguleringsgreb” fra juni 2026.

Heri lød det, at luftfartens klimateknologier fortsat er dyre og vanskelige at skalere. Rådet mente samtidig, at passagerer i EU i højere grad bør betale for flyenes klimapåvirkning. Rådet foreslog også en række tiltag, som det mener, kan undersøges, hvis Danmark med rådets egne ord ”ønsker at være foregangsland på området i lyset af den begrænsede europæiske og internationale regulering af sektoren.”

Ét tiltag var at genbesøge de nationale passagerafgifter. Den nuværende aftale om grøn luftfart indeholder allerede i dag et såkaldt pitstop, hvor afgiftsniveauet skal evalueres. I notatet undersøger Klimarådet, hvad forskellige afgiftsniveauer vil betyde for klimaet, og hvad man betegner som andre væsentlige samfundsmæssige hensyn.

Hårdere beskatning på længere rejser
Hos Klimarådet konkluderer man blandt andet, at passagerafgifter er det væsentligste redskab til at få forurenere (det vil sige passagerer) til at betale for egen klimapåvirkning, og at afgifterne reducerer luftfartens udledninger på en billigere måde end de teknologiske alternativer, der er til rådighed i dag.

Samtidig peger man på, at afgifterne i højere grad betales af de højeste indkomstgrupper i samfundet, fordi de flyver mere end lavere indkomstgrupper.

Klimarådet foreslår blandt andet, at passagerer skal betale det samme på flyvninger i og uden for EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). Det skyldes, at flyvninger uden for EØS ikke er omfattet af de europæiske ETS-kvoter, men i stedet af ICAO’s kreditter, som er lavere end den europæiske kvotepris. På den baggrund mener man, at der er spillerum til en højere afgift på rejser ud af EØS, så rejsens længde og klimapåvirkning afspejles i afgiften.

Klimarådet mener også, at passagererne bør betale for non-CO2-effekter. Altså klimapåvirkning, som ikke skyldes CO2-udledning. Det gælder blandt andet dannelsen af kondensstriber fra flyenes motorer, som bidrager væsentligt til flyenes klimapåvirkning. Konkret anbefaler man et non-CO2-tillæg, hvilket Klimarådet håber kan trække andre lande i samme retning.

Tre varianter af højere afgift
Klimarådet peger også på tre målsætninger, som hver leder mod en højere passagerafgift. Er målet, at Danmark skal være, hvad man betegner som et foregangsland med de højeste passagerafgifter i EU, så anbefaler rådet, at politikerne som minimum hæver afgiften til samme niveau som Holland, som har en markant højere afgift end Danmark, men man råder, modsat praksis i Holland, også til at der indføres de føromtalte højere afgifter på rejser ud af EØS.

Vil Christiansborg hellere skabe en afgift, som afspejler omkostningen ved at reducere luftfartens udledninger inden for sektoren, så peger Klimarådet på en afgift, som afspejler en mellemlangsigtet prisforventning på elektrobrændstoffer (eSAF).

Rådet peger på, at elektrobrændstoffer kan omstille luftfarten uden et væsentligt pres på bioressourcer. Det store men er dog, at teknologien ikke er kommercielt udbredt endnu, og at det forventes, at den bliver dyr på både kortere og længere sigt. Derfor vil en afgift, som bygger på en prisforventning på eSAF, indebære en markant afgiftsstigning.

Sidst peger Klimarådet på en model, hvor afgiften afspejler omkostningen ved at kompensere for udledningerne gennem lagring af CO2, hvor sigtelinjen bliver en mellemlangsigtet prisforventning på DACCS (Direct Air Carbon Capture and Storage, red.).

Teknologien er heller ikke udbredt kommercielt, men Klimarådet skriver, at et omkostningsskøn viser, at teknologien kan blive billigere end elektrobrændstoffer. Det vil derfor indebære en mindre afgiftsstigning end ved elektrobrændstoffer.

Dansk Luftfart: Kan svække økonomien
Mens Klimarådet peger på tre modeller, som alle leder mod højere afgifter, så mener brancheorganisationen Dansk Luftfart, at højere afgifter risikerer at svække luftfarten her til lands og flytte trafik og udledninger til vores nabolande.

I stedet mener man, at den rigtige vej at gå er en prioritering af udviklingen og anvendelsen af grønne flybrændstoffer. Dansk Luftfart mener i det hele taget ikke, at der kan sættes lighedstegn mellem afgiftsniveauet, og hvor ambitiøs den danske klimapolitik er.

”Klimarådet opstiller det højeste afgiftsniveau i EU som ét muligt pejlemærke. Men afgiftsniveauet bør ikke blive et mål i sig selv. Det afgørende må være den samlede klimaeffekt og konsekvenserne for samfundet,” siger Mathias Milling, sekretariatschef i Dansk Luftfart.

Milling siger også, at Klimarådet i sin metode ikke har nok øje for de centrale afledte konsekvenser for blandt andet beskæftigelsen, turistindtægterne eller aktiviteten i danske lufthavne og tilknyttede erhverv, hvilket han ser som en væsentlig mangel.

”Man kan ikke vurdere et forslag uden også at se på konsekvenserne for arbejdspladser, vækst og dansk økonomi. Klimarådet medregner nogle få økonomiske effekter, men kvantificerer ikke konsekvenserne for blandt andet beskæftigelse, turisme samt aktivitet i lufthavne og tilknyttede erhverv,” siger han.

Dansk Erhverv: Luftfart er afgørende for erhvervslivet
Hos Dansk Erhverv siger Jesper Kronborg, branchedirektør for transport, at erhvervsorganisationen er enig i dele af Klimarådets konklusioner. Navnlig at luftfartens klimapåvirkning bedst reguleres internationalt gennem tiltag som ETS-kvotesystemet og ReFuelEU Aviation-forordningen. Men markant højere passagerafgifter nationalt, er man enig med Dansk Luftfart i, vil gå ud over dansk økonomi i bredere forstand.

”International tilgængelighed er ikke kun et københavneranliggende. Både København, Billund og Aalborg er helt afgørende for virksomheder, turisme og arbejdspladser i store dele af Danmark. Det perspektiv skal med, når man diskuterer markant højere flyafgifter,” siger Jesper Kronborg og tilføjer:

”Man kan ikke vurdere højere flyafgifter alene ud fra, hvor mange rejser der bliver fravalgt. København, Billund og Aalborg Lufthavn forbinder virksomheder med kunder og markeder og bringer turister til Danmark. Det er vigtig infrastruktur for vores konkurrenceevne, og den værdi skal også med i regnestykket.”

Tror ikke på folkelig opbakning
Dansk Luftfart mener ikke, at en klimapolitik baseret på kraftige prisstigninger er en realistisk eller holdbar vej til at reducere luftfartens klimapåvirkning. Man mener i stedet, at en stigning vil svække den folkelige opbakning til afgiften.

Således forventer organisationen, at der fortsat vil være stor efterspørgsel på flyrejser, men at markant dyrere billetter vil få betydning for både familiernes rejsemuligheder, erhvervslivets mobilitet og Danmarks forbindelser til omverdenen.

”Det er ikke en klog vej at reducere luftfartens klimapåvirkning ved at indføre meget høje afgifter og gøre flyrejser markant dyrere. Det tror vi ikke, der er folkelig opbakning til. Danskerne vil fortsat have behov for at flyve, og derfor skal vi investere i de grønne brændstoffer og teknologier, der kan reducere udledningerne fra de flyvninger, som fortsat bliver gennemført,” siger Mathias Milling.

Hos Dansk Erhverv mener Jesper Kronborg, at politikerne allerede har et handlerum, som ikke indebærer en stigning af passagerafgiften. I stedet for at få færre til at flyve mener han, at der skal fokuseres på investeringer i nye brændstoffer og teknologi. Og så bør den del af passagerafgiften, som i dag går til ældrechecken, øremærkes til grøn omstilling i luftfarten.

”Før politikerne beder passagererne om at betale endnu mere, bør de bruge de penge, de allerede opkræver, på grøn luftfart. Vi mener, at hele provenuet skal investeres i omstillingen. Evalueringen i 2027 er en oplagt anledning til at ændre den prioritering,” siger branchedirektøren.

Relaterede artikler:

Klimarådet i ny analyse: Flyv mindre

Dansk Metal: Flere investeringer for at flyve grønt

Ønsker passagerafgiften suspenderet på indenrigsfly