København er i planerne for ulykkesramt selskab

En Airbus A321 fra det pakistanske selskab Airblue forulykkede i går i dårligt vejr og tæt tåge under indflyvning til Islamabad. Ulykkesflyet var 10 år gammelt og oprindeligt leveret til tyske AeroLloyd. Selskabet har planer om at etablere en rute til København.

Det kan være svært at holde rede på de mange navne i luftfartsindustrien. Således også det ulykkesramte pakistanske luftfartsselskab Airblue, der onsdag blev udsat for en tragisk ulykke med et af selskabets Airbus A321-fly.

Flere internationale medier sammenblandede selskabet medamerikanske jetBlue, finske Blue1 og rumænskeBlue Air.

Flight nr. ED302 var på vej fra Karachi til Islamabad i Pakistan, da ulykken indtraf kl. 09.45 lokal tid. Ifølge Airblue var der dårligt vejr og tæt tåge iområdet. Ombord på flyet var 152 passagerer ogbesætningsmedlemmer. Indtil videre er der ikke fundet overlevende fra flystyrtet.

Flyet er af typen A321 fra Airbus med registreringsnummer AP-BJB. Det blev oprindeligt leveret til tyske AeroLloyd den 28. april 2000,men har siden 2006 været leaset af det pakistanske luftfartsselskab.Flyet havde inden havariet været i luften i 34.000 timer med omkring 13.500 operationer.

Airbus A321 har været i produktion siden 1994, og der flyver idag ca. 610 eksemplarer af flyet rundt over hele verden opereret af 70 forskellige luftfartsselskaber. SAS opererer i alt 8 fly af typen Airbus A321.

Det pakistanske luftfartsselskab Airblue er etableret i 2003 og har især udfordret det nationale selskab PIA. Hovedbasen ligger i Jinnah International Airport i Karachi. I 2005 etablerede selskabet sin første internationale rute med Dubai som destination. Sidenhen er kommet en rute til bl.a. Manchester.

Airblue oplyser på selskabets hjemmeside, at man ser et betydeligt potentiale i ruter til Skandinavien, især København og Oslo, som begge er hjemsted for et relativt stort antal pakistanske immigranter.

Foto: Fly af typen Airbus A321-200 fra Airblue i Jinnah International Airport i Karachi.