Lavprisflyselskaberne flyver stærkest

I en 12 måneders periode fra juli 2009 til juni 2010 kunne de europæiske lavprisflyselskaber i medlemsorganisationen ELFAA registrere en stigning i passagertallet på 12 %. I samme periode faldt antallet af passagerer hos de europæiske netværksselskaber med 2,4 %.

Lavprisflyselskaberne fortsætter med at gå imod strømmen. På trods af vanskelige markedsvilkårstiger passagertallet støt hos de ti medlemmer af lavprisflyselskabernes sammenslutning ELFAA.

I en 12 måneders periode fra juli 2009 til juni 2010 voksede passagertallet hos ELFAA-medlemmerne med 12 %, således at 167 mio. passagerer rejste lavpris i denne periode.

I samme periode faldt passagertallet hos medlemmerne af AEA, (Association of European Airlines)der omfatter de europæiske netværksselskaber. I 12 måneders perioden fra juli 2009 til juni 2010 var der 2,4 % færrre passagererombord hos AEA-selskaberne. Det svarer til et faldfra 342,4 mio. til 334,0 mio. passagerer.

“Disse tal viser med al tydelighed, at lavprismodellen har bidt sig fast hos de europæiske forbrugere,“ udtaler ELFAA-generalsekretær John Hanlon.

Og han fortsætter i den retorik, der er velkendt hos Ryanair og andre af de store lavprisflyselskaber: “Det viser yderligere, hvordan luftfartsselskaber kan forblive konkurrencedygtige i ugunstige økonomiske tider uden at skulle gå med hatten i hånden til de nationale regeringer som det er tilfældet med nogle af vore konkurrenter.“

ELFAA´s i alt 10 medlemmer omfatter Blue Air, easyJet, Flybe, Jet2.com, Norwegian, Ryanair, SverigeFlyg, transavia.com, vuelingog Wizz Air.