Luftfartsselskaberne tjener 75 milliarder på gebyrer

Det er den gamle sandhed om gyngerne og karrusellen for luftfartsselskaberne. De lave billetpriser trækker passagererne til, mens delvist skjulte gebyrer og tillæg skaber bundlinjen. I 2009 voksede disse ekstra indtægter med 43 procent til over 75 milliarder kroner.

“Hver søndag stiller præsten i kirken klokken ti.
Der står han ene og forladt uden publikum, fordi
i Tjæreborg var alle til lørdagsbal på kro’n.
Hvad gør en præst så i den situation?
Han slæver hele menigheden til Mallorca i caravellen,
så han tjener ind på gyngerne, hvad han har mistet på karrusellen.“

Sådan lyder det i Ulrich Ravnbøls klassiske revytekst om “Gyngerne og karrusellen“ som Preben Uglebjerg fremførte første gang i 1967.

Og selvom Tjæreborg-præsten er fortid tyder noget på, at dengamle sandhed om gyngerne og karrusellen fortsat gælder for luftfartsselskaberne. De lave billetpriser trækker således passagererne til, men reelt er det alle de delvist skjulte gebyrer og tillæg, som skaber bundlinjen.

I 2009 voksede disse ekstra indtægter med 43 procent til $13,5 milliarder eller mere end 75 milliarder danske kroner. Det fremgår af en analyse fra IdeaWorks som ATW Online netop har offentliggjort.

Tilsammen tabte verdens luftfartsselskaber omkring $16 milliarder i 2008, mens tabet i 2009 var reduceret til$10 milliarder i 2009. Ifølge analysen kom en meget væsentlig del af denne resultatforbedring altså fra de stærkt øgede ekstra indtægter i form af nye eller forhøjede gebyrer, der lægges oven i den egentlige billetpris.

Det amerikanske luftfartsselskab United var det selskab, der i 2009 havde den største indtægt fra disse sekundære gebyrer eller tilvalg med en indtægt på godt $2 milliarder.

Uden for USA var detQantas med$1,04 milliarder ogRyanair med$882,5 millioner i såkaldt “ancillary revenue“ der førte feltet an.

Ser man på hvor meget, der tilægges den enkelte billet per passager i gebyrer og afgifter, er detamerikanskeAllegiant Air, der er topscorer. I 2009 opkrævede det Las Vegas-basede flyselskab i gennemsnit ekstragebyr og afgifter på$33 per passager.

En del af af indtægterne kom fra en såkaldt booking-afgift som betales på alleselskabets billetter, med mindre de købes direkte i selve lufthavnen.Hvad de færreste trods alt gør. Knap 30 procent af de samlede indtægter hos Allegiant Air stammer fra disse ekstraordinære gebyrer, tillæg og afgifter.

Og opfindsomheden er stor blandt luftfartsselskaberne. Det britiske lavprisselskab Jet2.com opkræver således gebyrer for online check-in, hvis ikke man bruger bestemte kreditkort.

Blandt de mere kuriøse eksempler er også luftfartsselskabet Spirit, der sidste år indførte enkaldt “passenger usage fee“. Når kunden har købt og betalt billetten skal passageren betale en ny afgift på $8 hver vej for at benytte billetten.

Samme selskab komi modvind da man begyndte at opkræve afgift for håndbagage, hvis ikke det kunne placeres under sædet.

Og med den omtalte stigning på 43 procent til nu 75 milliarder kroner kan passagererne næppe forvente, at disse ekstraordinære og delvist skjulte gebyrer, afgifter og tillæg bliver mindre i fremtiden. Det er simpelthen blevet en del af konkurrencevilkårene i luften.