Lufthansa kan fejre 50 år i Asien

I november måned er det præcis 50 år siden Lufthansa startede sine flyvninger til Asien. Dansk handelshus er en del af historien.

Den 1. november 1959 var en historisk dag for Lufthansa. Denne dag markerede opstarten af det tyske luftfartsselskabs eventyr i Asien. Det var et fly af typer Lockheed Super Constellation, der fra Frankfurt fløj via Cairo, Kuwait og Karachi på rejsen mod slutmålet i Kolkata (tidligere Calcutta) og dermed tog hul på Lufthansas ambitioner i Asien.

Nu 50 år senere er Lufthansa den største europæiske operatør i regionen. I dag opererer Lufthansa 235 ugentlige flyafgangetil 23 gateways i ni lande i Asien. I disse tal er også flyvningerne opereret af SWISS og Austrian Airlines, der begge i dag er en del af Lufthansa-Gruppen.

Den stærk position i Asienhar Lufthansa bl.a. nået med hjælp fra et dansk handelshus. Jebsen & Co. Ltd. blev i 1954 generalagent for Lufthansa i Hong Kong og varetog denne position helt frem til 1979. Også efter at Lufthansa selv havde etableret en rute til Hong Kong i 1961. Jebsen & Co. har derfor haft en meget stor betydning for Lufthansas ekspansion og repræsentation i Asien. Den nuværende adm. direktør for familievirksomheden Jebsen & Co. i Hong Konger Hans Michael Jebsen, der også er næstformand i bestyrelsen for Danfoss.

Lufthansa Lockheed Superstar

Lufthansa Lockheed Super Constellation åbnede til Asien

I 2009 passerede Lufthansa en ny milesten i Asien-trafikken. For første gang nogensinde er antallet af passagerer nogenlunde ens i begge retninger. Hidtil har der været en overvægt i trafikken fra Europa til Asien, men dette er ændret i løbet af dette år.

Succesen på det asiatiske marked tilskrives også Lufthansas fortsatte tro på markedet. Trods den asiatiske finanskrise i 1990´erne samt 11/9 og SARS-epidemien har selskabet stædigt holdt fast og bevaret sit fodfæste i markedet.

Men selskabet har også gennemtiden forsøgt at tilpasse sit produkt og sin service til det asiatiske marked. Det er bl.a. sket gennem særligt tilpasset onboard entertainment, asiatiske måltider og drikkevarersamt lokalt kabinepersonale.

Det lader til at belønne sig nu, hvor de asiatiske rejsende i stigende grad vælger det tyske luftfartsselskab. Med en investering på 16 mia. € i nye fly og 150 mio. € i nye lounges står Lufthansa godt rustet til at fortsætte som markedsleder i trafikken mellem Europa og Asien.