Lufthansa med kvartalsoverskud

Det myldrer frem med trafiktal og regnskabstal i disse uger. Deutsche Lufthansa AG kunne præsentere et 2. kvartal med overskud på trods af et fortsat pres i det europæiske luftrum. Selskabet øger samtidig forventningerne til hele året.

Regnskabets time er over luftfartsbranchen i øjeblikket. Nu skal det sort på hvidt dokumenteres hvem der er vinderne og taberne i luftkampen om Europa. En af de selskaber, der har meldt sig i mylderet af trafiktal og regnskabstal i disse uger erDeutsche Lufthansa AG.

Europas største luftfartsselskabkunne præsentere et 2. kvartal med overskud på trods af et fortsat pres i det europæiske luftrum. Selskabet øger samtidig forventningerne til hele året.

Driftsindtjeningen for Deutsche Lufthansa AG i 2. kvartal 2010 blev på €159 millioner eller 1.185 millioner danske kroner. Det var tre gange så meget som det tilsvarende kvartal året før.

Lufthansahenfører det gode resultat til en kombination af øget efterspørgsel på fragt, stigendeinterkontinental trafik samt omkostningsreduktioner. Omvendt var en hård vinter, en pilotstrejke og den islandske vulkansky elementer, der trak i negativ retning sammen med stadigt faldende billetpriser.

Sammenlagt betød det, Lufthansa Gruppen i første halvår af 2010 tabte €171 millioner eller 1.275 millioner kroner.Det var en halvering af underskuddet i samme periode året før.

“Vi ser en bemærkelsesværdig bedring i First Class og Business Classbookinger og i indtægterne fra langdistance ruterne. Et godt eksempel er vores A380 med den nye First Class, der har haft en excellent kabinefaktor på alle klasser siden den indledte flyvningerne på ruten Frankfurt–Tokyo. På trods af vores tilfredshed med andet kvartal har vi dog endnu ikke formået at matche tidligere års gode resultater,” siger Stephan Gemkow, der er finansdirektør og medlem af Lufthansa Executive Board member.

For at genskabe de tidligere års gode resultater skal Lufthansa ifølge finansdirektøren fortsat skære hårdt i omkostningerne og det er en simpel nødvendighed i lyset af de faldende billetpriser.Sammenlagt tabte Lutfhansa Gruppen således €342 på passagertrafikken svarende til2,5 milliarder kroner.

Såvel Lufthansa selv som datterselskaberne Austrian Airlines,bmi ogGermanwings tabte penge, mens SWISS var den positive undtagelse med et overskud på €54 million.

På trods af udfordringerne med billetpriser, brændstofpriser og den generelle usikkerhed omkring efterspørgslen, forudser Lufthansa et positivt resultat for hele året, hvilket alle forretningsenhederne skal bidrage til.

I første halvår 2010 omsatte Lufthansa Gruppen for knap 94 milliarder kroner, hvilket var en stigning på 23,5 %.